Børnehuset.
157
der 1664 var henlagte til et Fattighus i Roskilde, hvis Lem
mer skulde forflyttes hertil; desuden skulde det have, hvad
der indkom i Slotskirkens Tavle, en viss Del af alle Konfiska
tioner og en Dags Indtægt om Ugen af Komedier, der op
førtes, foruden hvad Tilskuerne godvillig vilde give.
De
Klæder, der rundt om i Landet aarlig uddeltes til fattige
Skolebørn i Latinskolerne, skulde desuden købes her.
Til
Beskyttelse inod Tyve blev der opstillet en Skildvagt foran
og en bagved Huset1).
1668
skede der den Forandring med de indsatte, at de
Kvinder, der ikke kunde udrede Bøderne for letfærdigt Lev
ned. skulde aftjene disse ved Arbejde her, ligesom tjeneste-
løse Folk og de, der opholdt sig i berygtede Huse, førtes
herind af Stadens Vagtmester, ja Tyve og de, der førte
forargeligt Levned, kunde fra hele Sæland inddømmes i
Børnehuset. De, der kom ind for „Forargelse og Uære", blev
straffede med Ris, de andre til Exempel og Afsky, men blev,
i det mindste i Begyndelsen, holdt i en Arbejdsstue (Vinkel)
for sig selv.
De fattige Børn fik nogen Undervisning; en Time Mor
gen og Aften kaldtes de til Bøn og fra Kl. 10— 11 modtog
de Undervisning i Læsning af en Skolemester. Men allerede
1668 var Stiftelsen overfyldt, der var henved 400 Personer,
Børnene laa i Halm 3 til 4 sammen i Stank og Urenlighed,
havde ikke Klæder og fik for lidt at spise.
Endnu mere overfyldt blev Huset, da Lemmer i Kvæst
huset flyttede herind 1673, efterat Kongen 2. Nov. 1668 havde
forenet Kvæsthusets Midler med Børnehusets2).
Et Farveri oprettedes 1670 ved Papirmøllen. Det gik i
det hele saa godt med Klædefabrikken i Børnehuset, at den 1669
kunde forsyne Garnisonen i Kjøbenhavn og Helsingør med
Uniformer til 2500 Mand, men 7. Jan. 1671 fik Direktionen
J) K. D. IH, 555, 682, 656—57; V, 733—40; VI, 425—26, 429.
*) K. D. III, 439—41; VI, 460.