172 / 579
Manufaktur paa Guldhuset.
163
alle Skatter og Tynger; da Værkhuset paa Kristianshavn
(Børnehuset) ikke endnu var i saa fuldkommen Stand, at
det kunde yde det nødvendige til Militsen, begærede For
læggerne at maatte forsyne et Regiment til Fods med Kjoler,
Bukser og Strømper.
22.
Sept. 1671 havde „Kommercekollegiet og Med-
participanter“ faaet Privilegium paa et Vandtmageri, med
Tilladelse til at forsyne Hæren, naar Børnehuset ikke kunde1),
men dette havde ikke naat nogen Fuldkommenhed. Der
imod fik K r i s t i a n W e r n e r fra Lybæk 5. Maj 1683
Privilegium paa at indrette et Uldmanufaktur i Kvæsthuset
i Rigensgade paa St. Anna Kirkegaard, det saakaldte Guld
hus, der havde Navn efter Guldmageren Burrhi, og paa
Kongens Bekostning foretoges der mange Udvidelser af Byg
ningen, der 8. Maj 1684 siges at være næsten færdig2) ; det
ses, at det ogsaa blev indrettet til Silkemanufaktur. Da det
hele var forsynet med alt Tilbehør, baade Farveri og Ka-
landermølle, opfordrede Kongen sine Undersaatter til at tage
Del i dette Foretagende, der var saa meget mere uden
Risiko, som Kongen havde skænket Werner og hans Med-
interessenter alle Bygningerne og Pladsen uden Vederlag3).
Det gik ogsaa godt i nogen Tid, Kongen fandt saa stort
Behag i Werners Klæde, at han forbød sine Undersaatter at
vise sig ved Hoffet i andet Klæde, end det, der blev fabri
keret i Landet. Fabrikken var oprindelig bestemt for groft
Klæde til Hærens Forsyning4), og bestod indtil vore Dage
som det militære Klædemanufaktur i Rigensgade.
Ikke saa heldigt gik det med det S i l ke ma nu f ak tu r,
der ogsaa indrettedes i Guldhuset.
Dette oprettedes helt
paa kgl. Bekostning, og til dets Beskyttelse blev det 31,
Dec. 1680 forbudt at indføre Fløj el, Silke og Gyldenstykke.
Da Kræmmerne ikke overholdt dette Forbud, blev det dem
l )
I . D. VI, 573—74.
2) Rentek. Kopibog.
3) K. D. VII,
110—11. 4) D. Sml. 2. R. IV, 225—26.
.11*