175 / 579
166
Forskellige Manufakturer.
det havde altsaa ikke hjulpet, at Silkevæverne 1692 havde
faaet Tilladelse til at udsælge deres Varer i Alenvis, efter
først at have tilbudt dem til Kræmmerne, hvorved de gjorde
et Indpas i disses tidligere Eneret1).
A f herhen hørende
Næringsveje kan nævnes, at Johan Belange 1691 tog Bor
gerskab som Krepinmager og Jokum Friede 1690 som Sammet-
mager (Sammet
Fløjel).
Opsving i Manufakturerne haabede man ogsaa at opnaaved
at love store Privilegier til de Personer af reformert Religion,
der indvandrede. 11. April 1685 fik de 20 Aars Frihed for alle
Tynger og Besværinger, Skatter, Indkvarteringer, Krigsstyr,
Kopskat og alle andre Paalæg, Toldfrihed for deres Bohave og
Værktøj, samt for Uld, Silke og andre Materialier, de behøvede
til deres Haandværks Fortsættelse. A f deres Værkhuse, hvor
de havde Manufaktur af Uld, Silke, Linned og Sejldug, fik
de 8 Aars Frihed for Grundskat.
Byggede de paa øde
Pladser Huse paa 3 Loft til Gaden, fik de 10 Aars, og paa
2 Loft 8 Aars Frihed for Grundskat og Indkvartering, for
Bindingsværkshuse paa 3 Loft 8, paa 2 Loft 6 og paa 1
Loft 3 Aars Frihed, hvilken sidste Frihed de ogsaa fik,
naar de lod et gammelt Hus nedbryde og et nyt opføre i
Stedet.
Om Manufakturerne iøvrigt havde stort Udbytte af de
Reformerte, er tvivlsomt.
17.
Okt. 1682 fik Jean Baptiste le Boeuf Privilegiu
paa et K n i p l i n g s ma n u f a k t u r .
30. Juni 1699 fik 0c-
tavius Ilolman, Guldtrækker, og Medinteressenter Bevilling
paa at oprette et G u l d - o g S ø l v m a n u f a k t u r , idet For
ordningen af 22. April 1699 havde anordnet, at de Personer,
hvem det var tilladt at bære guld- og sølv-skrammererede
eller baldyrede Klædemon, kun maatte bruge den Art Skramme-
*) K. D. V II, 332— 33, 365— 66, 451— 52. Siike-, Ulden- og Lær-
redskræmmerlavet S. 49.