151 / 579
142
Indpas i Næringen.
Nøden det mon udkræve, hvoriblandt Marketendere, soru
aleneste passer paa at spise Soldater for Penge og saaledes
ikkun fortjener Penge, efter vor Mening ikke kan regnes eller
udi nogen borgerlig Frihed være interesseret.
Thi er vor
enfoldige Mening, at efterdi Borgerskabet tnaa kontribuere
til Militien, og de Penge, som Marketendere holder Spis
ningen ved lige med, herkommer fra Soldaterne, derfor, lige
som Soldaterne nyder Borgerskabets Penge, saa burde og
Borgerskabet billigen at nyde deres Penge igen , saaledes at
alle Marketendere burde være pligtige alle de Varer, som
de til Soldaternes Spisning kan behøve, hos Borgerskabet
her i Staden og ingen andre at købe“ .
Ogsaa i andre Retninger led Borgerskabet Næringstab,
1669 klagede det over , at der tilføjedes det „stort Ind
pas , Nærings Svækkelse og Afbræk formedelst adskillig
Handel med Kram, Høkeri, Krohold, Haandværksarbejde og
andet, som af en Del drives, der dog Frihed for al borger
lig Besværing prætenderer, alene under Skin, at de endnu
er i Kongens egen, adelige eller militariske Tjenester og Be-
skærmelseu.
Da dette stred mod de Privilegier, der 23.
Nov. 1661 var givne kgl. Betjente, blev det 3. Marts 1669
forbudt at bruge nogen borgerlig Handel og Næring uden
at svare Pligt og borgerlig Tynge deraf.
Hertil kom den store Indvandring af Fremmede. 28.
April 1676 maatte Kongen udstæde Forbud mod „en Del
Fremmede og Udlændiske, sig her i Staden skal opholde
og imod Kræmmerlavets Privilegier hemmelig indsnige alle*
haande Kramvarer, dermed udi Husene omløber og i smaat
udsælger'4.
Var Tilstanden ringe i Kjøbenhavn under Krigen 1675— 79,
var den endnu slettere paa K r i s t i a n s h a v n . Magistraten i
Kjøbenhavn klagede 23. Feb. 1676 til Kongen : „Borgerskabet i
Kristianshavn formindskes daglig, flytter fra Byen og sætter
sig her i Kjøbenhavn i Hytter og Vraaer, hvor de hemmelig
opholder sig og unddrager sig i disse besværlige Tider fra