![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0146.jpg)
13S
Jonas Trellund.
Hvad han behøvede til sine Skibes Bygning og Udrustning,
maatte han indføre fra fremmede Steder, dog mod Told efter
Toldrullen, men Tømmer maatte han hente fra Norge og
andre af Kongens Lande uden at give Told, hvilket dog og
saa skulde være tilladt alle andre Indbyggere i Kjøbenhavn
og Kristianshavn.
Ingen af hans Skibe eller andre Skibe,
der tilhørte Borgere i Kjøbenhavn og Kristianshavn , kunde
imod Ejernes Vilje anholdes og bruges i Kongens Tjeneste
i Krigstid, men der skulde sluttes en rigtig Akkord herom.
Alle Trellunds Skibe skulde i 3 Aar være fri for Told, dog
ikke deres Ladning. Alle hans og andre Søfolk fra Kjøben
havn og Kristianshavn skulde dømmes efter den Visbyske
Søret. De Skibe, han og andre Borgere udrustede til Hval
fangst, skulde ind- og udgaa uden Told og deres Folk i 10
Aar være foi’skaanede for borgerlig Tynge.
Han fik ogsaa
Tilladelse til at forfærdige spansk Læder og i saa Hen
seende fik han ogsaa Begunstigelser for sig og sine Folk.
For Skibe, som han udrustede til Ostindien og Vestindien,
fik han særlige Toldbegunstigelser og Toldfrihed for en Lad
ning Vin fra Tenerifa. Han selv med sin Familie blev fri
tagen for borgerlig Tynge og Indkvartering, men ikke for
almindelige Skatter.
Paa de Grunde og Pladser, som Kon
gen vilde give ham, skulde det staa ham frit for at bygge
sine Huse og planke der, som ham lystede, desligeste maatte
han og de, som for hans Skyld kom bid „sig i Klædedragt, Ri
den og Køren paa den hollandske Maner eller saasom det
dem selv lyster og anstaar at holde“ , ligesom de maatte
benytte hvilken Præst eller Kapellan, de selv ønskede*).
Den Plads, Trellund fik overladt til sin Virksomhed, var
i Strandgade paa Kristianshavn, der da var en virkelig
Strandgade, idet Vandet gik op til dens ene Side.
Imellem
Brogade og Torvegade og længer ud mod Holms Plads, var
det, han havde sin Virksomhed som Skibsbygger.
Paa
■) K. D. III, 571— 77.