Previous Page  147 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 579 Next Page
Page Background

13S

Jonas Trellund.

Hvad han behøvede til sine Skibes Bygning og Udrustning,

maatte han indføre fra fremmede Steder, dog mod Told efter

Toldrullen, men Tømmer maatte han hente fra Norge og

andre af Kongens Lande uden at give Told, hvilket dog og­

saa skulde være tilladt alle andre Indbyggere i Kjøbenhavn

og Kristianshavn.

Ingen af hans Skibe eller andre Skibe,

der tilhørte Borgere i Kjøbenhavn og Kristianshavn , kunde

imod Ejernes Vilje anholdes og bruges i Kongens Tjeneste

i Krigstid, men der skulde sluttes en rigtig Akkord herom.

Alle Trellunds Skibe skulde i 3 Aar være fri for Told, dog

ikke deres Ladning. Alle hans og andre Søfolk fra Kjøben­

havn og Kristianshavn skulde dømmes efter den Visbyske

Søret. De Skibe, han og andre Borgere udrustede til Hval­

fangst, skulde ind- og udgaa uden Told og deres Folk i 10

Aar være foi’skaanede for borgerlig Tynge.

Han fik ogsaa

Tilladelse til at forfærdige spansk Læder og i saa Hen­

seende fik han ogsaa Begunstigelser for sig og sine Folk.

For Skibe, som han udrustede til Ostindien og Vestindien,

fik han særlige Toldbegunstigelser og Toldfrihed for en Lad­

ning Vin fra Tenerifa. Han selv med sin Familie blev fri­

tagen for borgerlig Tynge og Indkvartering, men ikke for

almindelige Skatter.

Paa de Grunde og Pladser, som Kon­

gen vilde give ham, skulde det staa ham frit for at bygge

sine Huse og planke der, som ham lystede, desligeste maatte

han og de, som for hans Skyld kom bid „sig i Klædedragt, Ri­

den og Køren paa den hollandske Maner eller saasom det

dem selv lyster og anstaar at holde“ , ligesom de maatte

benytte hvilken Præst eller Kapellan, de selv ønskede*).

Den Plads, Trellund fik overladt til sin Virksomhed, var

i Strandgade paa Kristianshavn, der da var en virkelig

Strandgade, idet Vandet gik op til dens ene Side.

Imellem

Brogade og Torvegade og længer ud mod Holms Plads, var

det, han havde sin Virksomhed som Skibsbygger.

Paa

■) K. D. III, 571— 77.