145 / 579
136
Skibsfart.
mellem 70 og 80, 2 mellem 50 og 60, 5 mellem 40 og 50,
4 mellem 30 og 40, 14 mellem 20 og 30.
Da der .1691 maatte gives Konvoj af Krigsskibe til
Beskyttelse af Handelsskibe og der skulde ydes Betaling af
2 Sletdaler for hver Læst, var der af de 19 Skibe kun 3
paa henholdsvis 100, 150 og 156 Læster, medens de
andre var under1).
Skipperne har formodenlig trykket sig ved at tage ud
om Foraaret. Kongen bevilgede derfor 29. Marts 1681, at
de 12 første Skibe, der løb ud om Foraaret og hørte hjemme
i Kjøbenhavn, skulde være fri for al A fgift2).
Som det ovenfor er omtalt, foregik der ved 1690 et
stort Opsving i Skibsfarten.
Yi har desværre ikke Midler
til at se Tallet paa dem, der tog Borgerskab som Skipper,
fra en tidligere Tid; kun fra 1684 er der en fuldstændig
Liste, der viser 6 Skippere, og 1689 er der 5 ny tilkomne.
1690 udviser derimod 30, 1691 viser 86, 1692: 39, 1693:43,
1694: 42 og 1695: 34, altsaa i alt 274 ny Skippere i de
6 Aar, hvilket viser en overordentlig Fremgang i Skibs
farten. I disse Aar er ogsaa Raadstueprotokollerne fulde af
Retssager om Skibsparter, hvad der ingenlunde var Tilfældet
i tidligere Aar. Hertil kommer i de samme Aar 62 Baads-
mænd, 12 „Sejlingsmænd“ , 12 Styrmænd, ialt 360 Søfarende
med Borgerskab.
A f Skipperne var over de halve Hol
lændere eller fra de tydske Egne nærmest Holland, men i
de sidste Aar var Tilvæksten af Danske i Fremgang.
•Fremgangen i Skibsfarten var følgelig grundet paa
Tilvækst i Købmændenes Tal. Ved Købmænd forstaas ikke
Kræmmere, men Grosserere; dog var der en Mængde andre
Borgere, som ogsaa ejede Skibsparter. I Aarene 1689—95
tog 86 Personer Borgerskab som Købmænd, 4 som „Ne-
gotianter“ , hvilket var en fornemmere Betegnelse, og 7 som
’) Rentekamrets kbnh. Kontors Kopibog 26. Nov. 1692.
2) K. D. Y I, 776— 77.