143 / 579
134
Børsen.
Omkring Børsen havde i Frederik IIl’s Tid forskellige
Personer faaet Tilladelse til at opslaa B oder; saaledes fik
1663 Johan Kristof Nebenlaw fra Niirnberg Tilladelse til her
at søelge og falholde sine medicinske Varer.
1671 forbød
Kongen alle Kramboder paa Slotspladsen og befalede at lade
nedbryde de Hestestalde, der var byggede ved Indgangen
til Børsen, og rense Pladsen for Urenlighed, idet smaa Kram
boder bekvemmelig kunde indrettes der. Det blev imidlertid
Kristianhavns Slagtere, der 1674 fik Tilladelse til at opsætte
Slagterboder langs Muren fra Hvælvingen og til den nederste
Ende af Børsens Nedgang paa den østre Side tværs over for
Holmens Kirke, imod at de gav en aarlig Afgift til Børsem
Reparation.
Der var ogsaa andre Steder Bygninger op til Børsen,
ti 1692 indtraf der Ildebrand i en Fjælebod under Trappen
ved Børsens søndre Ende.
Med Hensyn til Verdenshjør-
nernes Betegnelse, raadede der nogen Uvished, ti 1673 blev
der ved begge Ender af Børsen sat Slagbomme for at
hindre Vognmænd og Vedsættere i at opkøre Stenbroen paa
Børsens søndre Side, hvorved maa forstaas den Side imod
Slottet *).
1670
søgte Borgerskabet om Afskaffelse af Saltkompa
niet, Ophævelse af alle Monopoler, at der maatte findes
Midler til Handelens Oplivelse og om Frihed for alle til
islandsk Handel2). Disse Ønsker opfyldtes ogsaa for en Del
ved Salthandelens Frigivelse og Oprettelse af Ostindisk Kom
pagni. Den svenske Gesandt kunde berette 1674, at man
her ivrig arbejdede paa, at Kommercierne kunde komme til
større Flor og at det var tydeligt, at S k i b s f a r t e n var meget
tiltaget i de sidste 3 Aar3). Naar det da 4 Aar efter viser
sig, at Byens Handelsflaade ikke var stort større end 1635,
maa Tilstanden 1660— 70 have været meget trøstesløs.
') K. D. VI, 379, 383—84, 548—49. VII, 561, 572, 573, 624,
639, 718—19, 777. a) D. Sml. 2. R. III, 35. 3) Smsteds III
339-40.