138 / 579
Salthandelen.
129
Provinserne,
kunde Salthandelen betjenes af Kongens Skibe,
hver paa omtrent 150 Læster, af hvilke de 3 kunde udredes
om Foraaret og komme hjem om Høsten, men de andre 3
udredes om Vinteren og komme hjem om Foraaret, da det
ikke kunde formodes, at et Skib kunde udrette mere end en
Eejse om Aaret til Spanien. Fragterne maatte komme overens
med andre udenlandske Fragter, da Varerne ellers blev for
dyre. Til at hente Lyneborgersalt kunde bruges de Skibe,
som sejlede mellem Island og Glykstad, men naar de udeblev
for langt hen paa Aaret, skulde det kunne hentes af andre
bekvemme Fartøjer eller komme over Lybek eller hvorfra
man kunde faa det med mindst Bekostning.
Det franske
Salt kunde hentes af de Defensionsskibe, som Salthandlerne
endnu havde, eller af andre bekvemme Skibe. Hvis det
med Tiden skulde føje sig saaledes, at Danmark engang
kunde faa saa mange Skibe, at de kunde besejle Spanien,
haabede man, at Kongen vilde være saa naadig at befordre
sine Undersaatters Negotie ved fornøden Konvoj, idet Hande
len vilde indbringe saa meget i Told, at det ikke vilde falde
Landet tungt at udrede saadan Konvoj.
Der kom imidlertid intet Saltkompagni i Gang, og 12.
Feb. 1680 satte en Forordning en vis Pris paa det Salt,
som Defensionsskibene solgte; da disses Tal formodentlig var
for lidet, blev der fremdeles givet fremmede Skibe Tilladelse
til at indføre Salt.
Den franske Gesandt, der havde Kundskab om Kongens
Plan med at lade sine Krigsskibe hente Saltet og altsaa
forbeholde sig selv Monopolet, beretter 1680 om Forbi’ugen
af Salt og Prisen derpaa1): spansk og portugisisk, der havde
en sortagtig Farve og brugtes til Indsaltning af Fisk og
Kød, fransk Salt, der brugtes til Kød, der ikke skulde holde
*) Beckers Saml. I,
442; H, 24, 98.
Bircherods Dagb. S.
102.
D. Sml.
2
R.
III, 62; IV, 157— 58.
C. Bruun, Curt Adelaer,
S.
2 8 5 -9 0 .
9