137 / 579
128
Saltkompagniet
3. Okt. 1679 udstædte Kongen følgende Befaling: „Da
Freden nu er sluttet og os er angelegen, at Kommercien
maa tiltage og befordres, har vi for godt befundet, at Salt
handelen saavelsom Handelen paa Island og Færøerne bliver
indrettet og alle og enhver af vore Undersaatter og ikke
nogle især deraf Nytte kunde have, og da vi ikke har haft
den Nytte af Defensionsskibene i Krigen, som billig burde
være sket, vil vi i deres Sted vore Undersaatter til Bekvemme
lighed befragte vore egne dertil bekvemme Skibe, paa det
vore Baadsfolk derved kunde blive brugte og øvede“ . Den
Kommission, til hvem Kongen lod dette skrive, skulde gøre
Forslag herom inden November Maaneds Udgang.
Et Forslag fra denne Tid, sandsynligvis forfattet af en
kjøbenhavnsk Borger1), gaar ud paa, at da der forbrugtes
omtrent 1000 Læster spansk Salt, som burde hentes ved egne
Skibe fra S. Ybes, og da Salthandelen tilligemed den islandske
og færøske Handel var det eneste, hvormed Kongens egne
Undersaatter kunne beneficeres, maatte der oprettes et Kom
pagni under kyndige Direktørers Ledelse, hvori man kunde
tage hele og halve Parter paa 1000 og 500 Rdl. Der
burde derfor holdes Tilsyn med, at Salt ikke blev ind
smuglet, og der maatte ikke ydes særlige Privilegier paa denne
Handel til nogen.
Kompagniet maatte ogsaa have Tilsyn
med Indførselen af andet Salt end det spanske og have
Nøgle til de Pakhuse, hvor der var Saltoplag. Det havde
hidtil været almindeligt, at naar Danmarks Undei’saatter
gjorde Norge Tilførsel med Korn og andre Yarer, fandt de
mange Steder og især i Bergen Salt i Forraad, som de fik
med tilbage, hvilket maatte ophøre, hvis ikke den paatænkte
Salthandel for en stor Del skulde blive forgæves. Da Dan
mark ikke var forsynet med mange Skibe, og ej heller be
høvede store Skibe uden til udenlandsk Handel, idet der
kun gjordes smaa Fartøjer fornødne til Transporten mellem
*) Afskrift i liaadatuearkivet.