135 / 579
126
Saltkompagniet.
Kompagni, hvori Færøerne var indbefattede, og dette fik sin
Oktroj 1682 paa 20 Aar. Til Direktører beskikkedes Bar-
tholomæus Jensen, Assessor Henrik Høyer, Raadmand Morten
Nielsen og Thomas Jensen Dobbelsteen.
I det Forslag, der laa til Grund for sidstnævnte Privi
legium, siges der: „Islands og Færøs Handel har været det.
allerforneinste, som H. K. Majestæts Hoved- og Residensstad
i mangfoldige Aar har været med beneficeret, hvilket noget
Købmandsskab her i Staden har forvaltet, og uden det kar
ingen Handel været ude, saa vidt Konsumtionen her i Lan
det angaar, hvilken Handel eragtes endelig at ville holdes
tilsammen som udi et Knippe, ti skilles det ad og rives fra
hverandre, saa hver Handel drives paa sin Maner, da bliver
den Handel tilligemed Undersaatterne, som sig deraf nærer,
ganske ruineret og fordærvet og fremmede derimod sig den
ved Tid og Lejlighed tilvender44.
Forslagsstillerne mente,
at man kunde bruge Kongens Skibe, indtil Undersaatterne
selv kunde tilvejebringe Skibe, at man ikke som hidtil skulde
benytte fremmede Skibe.
Den islandske Handel fremkaldte oftere Konflikter med
Englændere, der drev ulovlig Handel paa Island. Saaledes
havde Hans Pedersen Bladt 1668 faaet nogle engelske
Skippere idømt store Bøder, men da hans Søn Peter Bladt
1673 kom til London, blev han uden Proces sat i langvarig
Arrest, indtil han stillede Kavtion for den Sum paa mange
Tusend Rdl., som svarede til den Bøde, hvori Englænderne
var dømte. Han gjorde derpaa en Rejse til Island, men da
han kom tilbage til England, forlangte hans Kavtionister
Pengene anviste paa Amsterdam eller Hamborg, hvilken Sag
fremkaldte Forhandlinger mellem de to Landes Regeringer1).
Det fra ældre Tid bestaaende S a l t k o m p a g n i , der
havde forpligtet sig til at bygge Defensionsskihe, der kunde
bruges som Orlogsskibe i Krigstid, var Hollænderne en Torn
1) Statskollegiets Dokumenter 1674.