131 / 579
122
Bistrup Goda.
bleven til en Forret, der maatte deles med mange andre
Byer. Det er vel sandt, at Staten havde en Forpligtelse til
at støtte de andre Købstæder, hvis Forfatning var saa elen
dig, at de var nær ved at gaa til Grunde, men fra Kjøben-
havnernes Synspunkt var der ogsaa i denne Henseende et
Brud paa Privilegierne.
B i s t r u p G o d s , som Kongen 24. Juni 1661 „gav og
forærede“ Staden, var i Virkeligheden Udlæg for en Gæld
paa 55,000 Rdl. og for det skaanske Gods, som Byen havde
faaet i Pant for 15,000 Rdl.1).
Disse Gældsposter bører
man aldrig Tale om efter 1661, saa Bistrup Gods maa betrag
tes som Godtgørelse for 70,000 Rdl. og var efter Datidens
Priser paa Jordegods næppe mere værd end Gældens Beløb.
Paa den anden Side var Bistrup Gods en virkelig Fordel for
Byen, om det end, som vi et andet Sted faar at se, i hin
Tid ikke indbragte ret meget, men det laa nær ved Kjø
benhavn, medens Kongen kunde have udlagt Gods i Jylland
eller helt have undladt at tage Hensyn til Gælden, hvilken
Lod ramte saa mange.
Kristian V sikrede Byen i dens
Besiddelse af Godset, idet han til Minde om den Naade, som
den første absolute souveraine Arvekonge og Herre havde
bevist Staden, forbød at mageskifte noget af det bort uden
tredobbelt Vederlag2).
At det var en almindelig Mening, at Kjøbenhavns Privi
legier ikke lod sig forene med den ny Regeringsform, ses
af den svenske Gesandts Ytring i Januar 1662: „Rygtet
gaar, at man ved Hoffet alt skulde tænke paa at indskrænke
de Kjøbenhavn givne Privilegier, da Kongens Respekt og
den nærværende Statsforfatning ej kunde taale store Frihe
der3). Hvorledes dette skede, er foran omtalt, men som for at
vise, hvorledes enhver Indsigelse vilde blive farlig, lod Rege
ringen i April J662 3 Medlemmer af Magistraten paa Kri-
*) Se Kbnh. Hist. og Beskr. IV, 368. a) K. D. I, 774. 3) Beckers
Sut! I, 275.