127 / 579
118
Frivillige Tvangslaan.
Konsumtionen og hindre den ene Bryggers
Egennytte
lige-
over for den anden, saa de alle kunde have lige F’ordel, men
Magistraten skulde erklære, hvor mange Hestemøller der be
høvedes, og tilholde Bryggerne at afskaffe deres inden Aarets
Udgang.
En særegen Art Paalæg var de „frivillige“ Laan til
Kongen. 1678 mødte paa Kræmmernes Lavshus 2 Medlem
mer af Magistraten og bad Kræmmerne om at „gribe Hans
Majestæt under Armene“ ved at forstrække ham, enhver
efter sin Evne, af deres Middel og Formue til Krigena
Fortsættelse. I dette Lav indkom 12,000 Rdl.1), hvorfor
der gaves en kgl. Obligation, men de andre Lav har ogsaa
faaet lignende Opfordringer.
1679 holdt Præsident Resen Forsamling med Bryggerne
for at formaa dem til at yde 500 Læster 01 til Søetaten.
Ved denne Lejlighed nægtede en Brygger Johan Nielsen at
deltage, da han selv behøvede Penge til sine Børns Skole
gang, og kom derved i en Strid med Oldermanden, som
Resen søgte at bilægge, idet han bad ham give denne Haan
den og bede om Forladelse, men Johan Nielsen „ved store
Eder og Bander nægtede det at gøre, vendte sig om, mur
rede, bortløb og brugte adskillige Ord som „Djævelen fare
udi den, det gør og beder om Forladelse“ .
Han blev nu
stævnet paa Raadhuset for de Penge, han ikke vilde yde
sammen med de andre, men han lagde Sag an mod Resen,
der tilbød ham Forlig, hvis han vilde bede ham og Older
manden om Forladelse, og da han ikke vilde, stillede Resen
kun den Betingelse, at han skulde forpligte sig til at være rolig
i Lavet og ikke genstridig til Kgl. Majestæts Tjeneste, men
han svaaede: „Jeg skal før sætte 100 Rdl. derpaa, førend
jeg imod saadan mig tilføjet Spot og Uret skulde give gode
Ord og gøre Afbed dertil“ . Han dømtes nu ved Højesteret
til at have sin Lavsrettighed forbrudt, miste sit Borgerskab,
J) Meddel, om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet S. 30.