![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
Stabelretten.
119
gøre Præsidenten Afbed, betale Processens Omkostninger og
give 100 Rdl. til Kristianshavns Kirke. 15. Jan. 1681 fik
han dog Benaadning paa Resens Forbøn, idet denne paateg
ner hans Ansøgning, at han med Haand og Mund paa Raad-
stuen havde lovet herefter ikke at findes saa uvillig og
trodsig, som han hidtil havde været, og at det kunde fornem
mes, at han havde fattet et bedre Sind1).
1693 anmodede Kongen Magistraten og en Del af de
fornemste Købmænd om et Laan, men da Gehejmeraad Ples-
sen forestillede Kongen, hvor usømmeligt det var, at man
skulde gaa omkring med en Bog og ligesom tigge Penge
sammen, blev der skaffet Kongen Penge paa enden Maade2).
Med Hensyn til Løfterne om S t a b e l r e t t i g h e d e r gik
det saaledes til: 1658 søgte Borgerskabet om, at Staden maatte
blive Stabelstad for hele Sæland og Møn, saaledes at al den
Handel, som andre Byer og andre Indbyggere drev med
fremmede, blev afskaffet, medens det kun var Kjøbenhavns
Borgere tilladt at sælge og købe med fremmede, og for at
det skulde gaa rigtigere til, maatte Kristianshavn indlemmes
i Kjøbenhavn. Kongen lovede derpaa 10. Avgust: „Kjøben
havn skal blive en Stabelstad“ og dette blev samme Dag
formuleret saaledes: „Kjøbenhavns By skal være en af de
tvende Stabelstæder udi Sæland“ . 24. Marts 1659 fornyede
Kongen dette Løfte med den nærmere Forklaring, „at ingen
Købmandsvare, udenlands fra kommende, nogensteds her udi
Provinsen maa indføres end til bemeldte tvende Stabel
steder, hvoraf den anden herefter skal navngives, udi hvilke
alle Varer først skal oplægges og fremmede Varer udi det
ringeste S Dage have ligget, førend de nogen Steds der
fra maa hentransporteres, ikke heller maa nogen Varer til
fremmede Steder af Sæland udføres, uden det sker ved be
meldte Stabelsteder, Sten, Kalk og Bygningstømmer udi Ind-
*■) K. D.
V I,
766 og Indlæg dertil. Dok. i Raadstuearkivet.
2) Danske Saml. 2. R. V, 386—37.