130 / 579
Stabelretten.
121
Vilje til deres store Fordel og denne Menigheds Skade, der
efter de bortrejse og lad Indbyggerne sidde, uden Besværing,
derimod er denne gode Stads handlende Borgerskab en skarp
Inkvisition udi Tolden undergiven, saa eragtes, Kommercien
her paa Stedet derover meget graveres, besværliggøres og
Handelen efterhaanden mere af- end tiltager, hvilket end
ydermere vil blive at befrygte, hvis efter Sagn, som spar-
geres, Tolden over al Sæland til nogen fremmed skulde vorde
forpagtet“ .
Saadan Toldforpagtning vilde gøre, „at neppelig Ed.
Majestæts naadigste gode Mening og Vilje nogen Tid skulde
kunne uaa sin Effekt., meget mindre til nogen Perfektion
udføres“ . „Saasom ellers denne Stads Købmænd og Hand
lende nogenledes ere betænkte paa, hvorledes med samme
Stabels Indrettelse med al Indskibnings Oplæggelse her paa
Stedet fra næstkommende 11. Marts og al Udskibning til
den 11. Sept. derefter kunde ske Begyndelse og med E. K.
M.s naadige Hjælp i Værk stilles og fortsættes, saa at og
da derved al den Told her erlægges og dens Underslæb og
store Bekostning paa de smaa Stæders mange Toldbetjente
spares og forekommes kunde“ . De bad altsaa om, at der
maatte udstædes et kgl. Patent, at al Indskibning og Oplæg
fra fremmede Stæder ej maatte ske andensteds her i Landet
end til Stabelstæderne efter 11. Marts, men Udskibningen
maatte være de smaa Stæder tilladt til 11. Sept. 16641).
Ved Forordningen af 28. Jan. 1682 fik en stor Mængde
Købstæder Ret til Handel med Udlandet og deraf i Sæland,
forudeu Kjøbenhavn og Korsør, Køge, Helsingør, Nestved,
Holbæk og Kalundborg, hvorved Kjøbenhavns Privilegium
som Stabelstad, der næppe i de forløbne 21 Aar havde haft
nogen videre Betydning, end mere blev indskrænket.
Saaledes var ogsaa denne Herlighed, der lød saa lovende
og mentes at ville fremme Kjøbenhavns Handel i bøj Grad,
x) Statskollegiets Dokum. 16. Nov. 1663.