Det islandske Kompagni.
125
Oprettelsen af Vestindisk Kompagni, i Maj Afsendelse af
Skibe til Nordkap.
Ileldigst var vistnok af de ældre Handelsselskaber det
Isl andske K o m p a g n i , men dette var sygnet hen i Krigen
og Islænderne klagede over, at det ikke ydede dem tilstrække
lig Tilførsel, desuden laa det i Strid med Købmand Jonas
Trellund i Amsterdam, der havde faaet nogle Privilegier paa
Ilandel paa Island, hvorfor der 1661 blev nedsat en Kom
mission til at dømme dem imellem, saaledes at baade Kom
pagniets Ruin og Trellunds Fordærvelse kunde hindres.
30. Marts 1662 fik Trellund, der nu var flyttet til Kjøben
havn, og Hans Nansen Befaling om at stifte et nyt Kompagni,
da Kongen havde ophævet det gamle, og under 31. Juli
1662 gav Kongen Privilegier for det ny. Landet fordeltes i
4 Dele til Hovedparticipanterne, der saa selv kunde sørge for
at faa andre Deltagere. — Disse var Hans Nansen og
Borgmester Fin Nielsen, Henrik Muller og Hans Pedersen
Bladt, Borgmestrene Kristoffer Hansen og Peder Pedersen, 2
og 2 sammen, og for den fjerde Del Jonas Trellund alene1).
30. Sept. 1670 udkom en Forordning, der forbød Deltagerne
at bruge andre Skibe end dem, som de selv ejede eller i
ethvert Tilfælde ikke andre end danske og norske Skibe,
medens man hidtil mest havde benyttet udenlandske Fartøjer.
Dette kunde dog af visse Grunde ikke overholdes; saaledes
fik Borgmester Peder Pedersens Enke 13. Maj 1679 kgl.
Bevilling til at leje et Skib i Hamborg til at sejle paa
Island, da der ingen Skibe var at faa i Danmark. Nævnte
Privilegium gjaldt 20 Aar, men 12. Feb. 1680 blev det
overdraget Borgmester Bartholomæus Jensen at danne et nyt
*) Iv D. III,
561— 67.
VI,
365, 371— 72.
I en Indstilling til
Kristian V
1670
omtales det, at tilforn nærede nogle
100
Mennesker sig ved den islandske Handel og underholdt en
temmelig stor Flaade, men nu, da Handelen var bleven Mono
pol, er de islandske Skibe blevne fast til intet og mange
godt Folk forarmede (D. Mag. 4. R. IV, 278).