132 / 579
Kristian V ’s Mening om Privilegierne.
123
stianshavn tiltale paa Liv og Gorls, fordi den for 3 Aar
siden under Belejringen havde været misfornøjet med, at
Kongen havde kaldet Sognepræsten ved Kristianshavns Kirke,
og havde skrevet til Kongen, at Almuen mente, at „de med
delte ny Privilegier hermed allerede ere svækkede og at
deraf kan ses, hvad de maa vente sig i flere deres Punkter“ .
De 3 Magistratspersoner blev derpaa dømte paa Kongens Naade
og Unaade og kastede i Blaataarn, men de slap med Skræk
ken og Tabet af deres Stilling1).
Ved Kristian V ’s Regeringstiltrædelse stadfæstedes vel
Privilegierne, men med den Bemærkning: „saa vidt det ikke
imod vores absolute Dominium, Souverainitet og Arverettig
hed befindes at stride“ 2). Hermed var man altsaa afskaaren
fra enhver Fordring, ti alle Indgreb i Rettighederne kunde
føres ind under nævnte Forbehold. Det var imidlertid ikke
Kongens Mening, at der skulde ske store Overgreb, tvert-
imod anbefaler han i sit saakaldte „Testamente14 af 1683
sine Efterfølgere ikke alene Stadens Flor og Velstand, men
at Frederik III’s Privilegier skulde blive „uryggelig konser
verede og v e d l i g e h o l d t e D e t var ikke raadeligt at sætte
en Statholder over Byen, da en saadan Person let kunde
faa en altfor stor Avtoritet og kunde misbruge sin Myndig
hed ved at „formere et og andet skadeligt Parti, det kgl.
Arvehus til Præjudice“ , det vilde være nok, at den fornemste
Øvrighedsperson kun var en Præsident af borgerlig Extraktion,
der ikke engang behøvede at have studeret, men som var
fornuftig, skikkelig og erfaren i Lov og Ret, bekendt med
Byens Tilstand, kyndig i Kommercierne, dog kun en, der til
forn havde forrettet anden Tjeneste og deri forholdt sig trolig
og ustraffelig3). Paa den Maade skulde Indbyggernes Hjer
ter vindes.
*) Kbnh. Hist. og Beskr. Fjerde Del S. 264— 65.
K. D. 1,774.
3) Kong Christian den Femtes Testamenter, udg. af I. I. A.
Worsaae, S. 30— 31, 39.