129 / 579
120
Stabelretten.
førselen undtaget og udi Udførselen Øksne og Heste“.
Denne Fortolkning af Stabelret var Resultatet af en Betænk
ning af en Kommission, der blev nedsat 22. Feb. 1659,
bestaaende af Mogens Høg, Otto Krag, Henrik Muller,
Selius Marselius og nogle Borgere, og sidstnævnte Forklaring
blev ogsaa optaget i de endelige Privilegier 24. Juni 1661 *).
Oprindelig bar man sikkert tænkt sig, at de 2 Stabelstæder
i Sæland skulde være Kjøbenhavn og Kristianshavn, ti den
sidste fik ligelydende Privilegier, hvori det ogsaa hed, at den
skulde være en af de to Stabelstæder i Sæland.
18. Nov.
1661 fik imidlertid Korsør Privilegier som Stabelstad, og
der var paa den Maade 3 i Sæland, da Kjøbenhavn og
Kristianshavn dengang var 2 forskellige Stæder.
Samme Aar fik Nyborg og Frederiksodde lignende Ret
tigheder og Nakskov 1667. Ved disse Privilegier fik Bor
gerskabet Betænkeligheder, og 30. Nov. 1661 indgik de 32
Mænd med et Andragende om, at den Passus indførtes i Privi
legierne for de andre Stæder, at det stod enhver frit for med
sine Varer og Købmandsskab at fare paa København, ti ellers
vilde denne Stads Handel i Stedet for Tilvækst lide største
Afbræk og Forringelse. Statskollegiet mente ogsaa, at der
burde gives Frihed til at indføre til Kjøbenhavn de Varer,
der var mest nødvendige, som Korn, Brænde og deslige2).
Det er ogsaa tydeligt nok, at Kjøbenhavn ved de andre
Stæders Privilegier mistede en stor Del af den Handel, den
tidligere havde haft, idet den kun fik sit Opland i den
halve Del af Sæland.
Hvor lidet Stabelretten fik at sige,
ses af et Andragende fra de 32 Mand af 1. Okt. 1663:
„Eftersom E. K. M. allernaadigst blandt andre store Privi
legier har anordnet denne Stad til en Stabelstad, hvilket dog
h i d i n d t i l ej er i B r u g f ø r t , men de fremmede, som
Aar ud og ind ligge i Stæderne, bandle næsten efter egen
K. D. I, 685, 693, 698, 702, 723, 771—72. V, 595. a) Stats-
kollegiets Dokumenter.