133 / 579
124
Østersøisk Handel.
II.
Handel. Handelskompagnier. Haudelsflaade. Skibsbyggeri.
Økonomisk Tilbagegang. Torvehandel.
I Anledning af Kastellets Opførelse opkom det Rygte,
at Toldstedet for Øresundstolden skulde flyttes fra Helsingør
og hertil1), ligesom i Kristian II’s Tid, hvilket vilde have
gavnet Kjøbenhavn i høj Grad, hvis det havde været udfør
ligt. Efter den ødelæggende Krig var Handelen i en maadelig
Forfatning og Borgerskabet for en stor Del udarmet. Det var
derfor Regeringens Opgave, at faa de gamle Handelsveje
aabnede paany, og det lykkedes allerede de første Aar efter
Krigen, om end vistnok i mange Henseender uden videre
heldigt Udbytte.
Handelen paa Ø s t e r s ø e n havde kun lidet at betyde.
1674 blev der overgivet Kommercekollegiet et Forslag fra
Anders Værn, „som uden Særprivilegier den østerske Handel
med Jærn, Hør, Hamp og andre grove Varer efterhaanden
at bringe fra de fremmede til vore egne Undersaatter, hvilket
han tilbyder at demonstrere mod en billig Rekompens" (Be
lønning). Denne Handel fik dog siden bedre Fremgang, ti
i en Ansøgning til Kongen, hvori de fornemste Købmænd
1691 søger om at blive fritagne for Accise af Trælast, skri
ver de, at „Hollænderne, Hamborg og Lybek tilforn altid
har forsynet denne Stad saa vel som andre Eders kgl. Maje
stæts Stæder, men nu er vi ved Guds og E. kgl. M’s. naa-
digste Assistance nogenledes komne saa vidt, at vi har deres
Tilfart ikke fornøden og vi eragte, at vi kan holde Marked
med dem i Østersøen og andre Steder".
A f Bordings danske Mercurius ses det, at man 1671
havde store Planer for med Hensyn til den udenlandske
Handel. I Januar udsendtes et Skib til Tranqvebar, i Fe
bruar omtales Oprettelsen af Ostindisk Kompagni, i Marts
x) Beckers Saml. I, 1221, 228, 434. II, 292.