126 / 579
Forskellige Skatter.
117
Efter Krigen var Kjøbenhavns Skattefrihed aldeles gaaet
i Forglemmelse. Staden maatte deltage i en ny Kop- og
Kvægskat,
der blev udskreven med det halve Beløb af den
forrige i Aarene 1682— 87; 1692 blev der udskrevet en
Kop-, Heste- og Ildstedskat, der var langt større end de
forrige1).
1680 paalagdes en Karosseskat, 40 Rdl. paa hver Ka
rosse, hvilket indbragte 8360 Rdl.
7. Feb. 1688 blev der udskrevet en Defensionsskat, der
var en Formueskat, som beregnedes til 5 Rdl. af de første
500 Rdl. og siden i Forhold hertil, og 18. April 1691 paa
lagde en anden Byens Borgerskab 30,000 Rdl., i hvilke
Kongen dog senere gav et Afslag paa 3000 Rdl., der skulde
konnne de mindst formuende Borgere til Afkortning2).
Til sidst gik man saa vidt, at enhver Genstand, det
var muligt at komme tillivs, maatte beskattes.
Dette fik
Møllerne at føle. 16. April 1681 udstædtes kgl. Befaling,
at nogle hidtil havde tilladt sig Frihed paa deres Yejr- og
Hestemøller uden kgl. Bevilling, „uagtet vi havde god Føje
til straks at nedtage saadanne Møller og andre at lade op
sætte", men hvis de inden Aarets Udgang gav 100 Rdl. til
en Kendelse, det halve til Kongen og det halve til Magi
straten, istedenfor hvad de gav i Jordskyld, kunde de blive
staaende, og Kongen vilde ikke tillade flere Møllers Opret
telse, førend Staden videre tiltog, derimod vilde han selv
ligesom i andre vel funderede Stæder lade oprette publique
Hestemøller for at forekomme det store Underslæb med
til 814,747 Rdl. Folkeskatten, der 1671 var 1848 Rdl., frem
kaldte Nedgang i Folkeholdet, ti 1675 beløb den sig til
1683, 1676 til 1328 og 1677 til 1184.
Før 1677 løb Krigs
styren tilligemed de andre Skatter op lil 103,062 Rdl., men
hvor vanskeligt det var at faa Pengene ind, ses af de store
Restancer, der for begge de følgende Aar udgjorde ikke
mindre end over 44,000 Rdl. x) Danske Saml. 2. R. IV, 218.
a) K. D. V II, 343— 45, 353— 84. Danske Saml. 2. R. IV, 215.