148 / 579
Jonas Trellund.
139
den anden Side af Strandgade (nu Nr. 8— 14) byggede
han en Gaard, der var anset som en af de anseligste paa
Kristianshavn.
Trellund, der var Søn af en Raadmand i Ribe, havde
været Købmand i Amsterdam og blev, som ovenfor omtalt,
1662 en af Direktørerne for det ny islandske Kompagni;
han nævnes da som bosiddende i Kjøbenhavn, medens han
Aaret i Forvejen endnu bode i Amsterdam.
Samme Aar
købte han Eneret til den færøske Handel af Kristoffer Gabel
og var Deltager i Salthandelen.
8. Jan. 1663 udnævntes
han til Admiralitetsraad. Trellands Foretagender mislykkedes
dog, han havde i Aarene 1668— 69 Processer med et stort
Handelshus i Amsterdam og gik Fallit. 20. April 1669 be
falede Kongen Fiskalen at sørge for, at Kronen blev holdt
skadesløs i hans Bo fremfor andre Kreditorer. 10 Aar efter
fik Dronningens Hofprædikant Tilladelse til at lade Trellund
arrestere for en Gæld paa 2000 R d l., hvis han ikke paa
anden Maade kunde blive tilfredsstillet.
1684 opføres han
som død. Hans Ejendom laa hen uden Tilsyn.
1678 ind
stillede Rentekamret. at Kommandanten maatte sætte Vagt
her for at forebygge, at Folk nedbrød Husene og borttog,
hvad der fandtes, eftersom Gaarden skulde sættes til Avk-
tion. Dette sidste skede dog ikke, ti i en Rentekammer-
skrivelse af 21. Avg. 1682 siges det, at „Trellunds Gaard
og Plads som øde og husbondeløs benstaar, eftersom ingen
deraf svarer til de kgl. Kontributioner“ , men da Kongen
havde en Fordring paa 5602 Rdl. i Ejendommen, havde
han befalet her at bygge en Del Barakker (Kaserner) for
Militære og Artillerifolk. Dette blev nu ikke til noget, men
Grunden blev solgt til Frederik Antoni Muller, der 16S4
klagede over, at han ikke kunde faa den bebygget i deu
lovbefalede Tid paa Grund af Bygningernes Ruin, Brøst-
fældighed og Grundens vidtløftige Begreb , hvorfor . han
fik Udsættelse i 4 Aar.
Han fik desuden Tilladelse til