Demarkationslinie.
9
De. der bode i Byeu og havde lovligt Æ ren d e, kunde dog
Kl. 12— 1 komme igennem Dørene p aa Portene, og i den
Tid var det uforment at gaa ud og ind uden Ophold eller
F rem visning af S ed le r1).
En saadan A fspæ rring blev dog
utaalelig i Længden. Ved F rdn . af 2. og 23. Ju li 1695 til
lodes det, at N ø rrepo rt m aatte væ re aaben en Time, efterat
Vagtklokken havde ringet, i hvilken Tid der dog skulde
ydes en vis B etaling; ligeledes vilde P o rten være aaben alle
Dage, paa hvilke der prædikedes, imod at man u nd er Guds
tjenesten betalte samme Portpenge.
F o r at hindre en F jende i at sæ tte sig fast i Byens F o r
stæder var det, som om talt, forbudt a t bygge Huse udenfor
Portene.
K ristian V. befalede 30. M arts 1672, at alle Huse
mellem Søerne og Gravene skulde nedbrydes, og at G rundene
der skulde være ubebyggede2). Som en Følge deraf flyttede
Blegmændene ud paa den anden Side af Sorted am ssø3,). Ved
kgl. Res. af 3. Okt. 1685, der er p aateg n et et Kort, der
nu findes i Geh. A rkivet, sæ ttes D em arkationslinien et Stykke
udenfor B legdamsvejen tvæ rs over Fæ lleden, saaledes at den
skar Østerbrogade en 4— 500 Alen udenfor B legdamsvejen,
Nørrebrogade i samme Afstand udenfor Fæ lledvejen, Lade-
gaardens yderste Grav og gamle Kongevej ved Værnedams-
vejen. Den kgl. R esolution lød saaledes, at der skulde anlægges
en Allé langs hele L inien, og hvor denne skar Østerbrogade,
Nørrebrogade og Gamle K ongevej, skulde der bygges tre
Væ rtshuse; endvidere hed d et: „alle Husene baade uden
saa vel som inden for denne Allé, undtagen Ladegaarden og
Blegdamshusene, skal afbrydes og h er i Byen indflyttes, og
som Møllerne mere Huse ved Møllerne sæ tter end som aller-
naadigst tilla d t er, saa ville vi, a t alle Huse, som dennem
ej bevilget er, i lige Maade afbrydes og indflyttes sk al“.
') Afskrift i Raadstuearkivet. 2) K. D. VI. 590. 3) Det ses af
deres Fæstebreve (K. D. III. 809—10), at disses ældste Date
ringer er fra 1669—74.