20 / 579
1 2
Kastellets Anlæg.
500 Bønderkarle til at gøre A rbejdet, men Ruse tilstedede
ingen Uvedkommende A dgang; saaledes blev Axel U rup, der
i sin Tid havde forestaaet Kjøbenhavns Befæstning, udvist,
da han en Gang havde forsøgt at komme in d ; Ruse u nd
skyldte sig rigtignok med Kongens strenge F o rb ud . Oberst
M ikkel Skov fortæ ller i sine Optegnelser, a t han 27. Juli
1663 tilligemed sit Følge v ar den allerførste, der p aa en Rejse
til Helsingør med en Yogn og 2 R ideheste kom over Ka
stellets ny anlagte men ikke ganske fæ rdige B ro e r1). I Sep
tem ber v ar A rbejdet vistnok v id t frem rykk et — paa P orten
imod Byen staar endnu A arstallet 1663 — , ti Kongen med
nogle R aader iagttog da fra K astellet et svensk Orlogsskib,
medens Dæmningerne dog ikke endnu v ar blevne faste, n aar
en stæ rk P ladskregn i Ju n i 1664 kunde an rette Skade der-
paa. Im idlertid havde man dog i F o ra a re t 1664 kunnet
plante T ræ er paa Voldene ved G artn er Klavs H ettave, idet
der var u dstæ d t Befaling om a t lade ham faa fra Kronens
Skove de unge T ræ er, han behøvede, nem lig Ypern, L ind,
Abild, Esk, Bøg, Eg, P il, B irk, .,Qveckentræer“ (Rønnebær),
vilde Pæ re- og Æ bletræ er, sam t Hagedorn (Hyben).
F eltm arschal W iirtz, der v ar meget m isfornøjet med det
hele A rbejde, bevægede Kongen i Dec. 1664 til at nedsæ tte
en Kommission, bestaaende af ham selv, Axel U rup og J ø r
gen Bjelke, der fra G runden af skulde undersøge Befæstnin
gen, og den Mand, der h ar optegnet dette, føjer til: „Skulde
den Ulykke møde Ruse, som de her i Staden i A lm indelighed
ønske ham, vilde d et blive til Fornøjelse for dem “ .
Det
hed sig ogsaa efter K ristian V’s T ronbestigelse, at Ruse ikke
kunde komme til K jøbenhavn, da denne Konge aldrig havde
væ ret tilfreds med hans Opførelse af K astellet og andre af
hans Væi’ker. Om dette Syn kom i Stand den Gang, er dog
uvist, men 8. Sept. 1666 fik Hans Schack, Axel U rup og
F rederik v. Ahlefeldt kgl. Befaling om tilligemed den kgl.
') D. Mag. 3. R. I, 282.