19 / 579
Kastellets Anlæg.
1 1
Troskab, saa han ikke behøvede noget Kastel for sin konge
lige Persons Sikkerhed. Im id lertid var Opførelsen b esluttet,
og i A pril hedder det, at d er arbejdes paa K astellet med
F lid og Alvor. Da der nu sam tidig kom Befaling om G ader
nes Regulering i den ny By og derfor flere Huse og Haver
m aatte nedrives, fik man den Tanke, at Meningen herm ed var,
a t man fra C itadellet skulde kunne beskyde alle de Gader, der
gik ud imod det, og M isfornøjelsen tiltog, ligesom ej heller
Alle billigede Anlægget fra et m ilitæ rt Standpunkt.
Den
Trøst, som man gav Borgerne, at de alene skulde have Magt
over denne Fæ stning og Laas og Nøgle til den, v ar næppe til
strækkelig til at borttage deres M istanke, og d ette Løfte opfyld
tes da ej h e lle r1). Hvad de lige G ader angaar, der skulde
gaa til K astellet, da v ar disse allerede afsatte paa Planen fra
1650 og Ruse fortsatte i saa Henseende kun den æ ldre Plan.
der ikke kunde falde ham til L ast.
E n Gennemførelse af
Bebyggelse paa denne Maade med reg elrette F irk an ter og
snorlige Gader er da ogsaa noget, den nyere T ids Bygnings
k un st h ar godkendt.
A t Kastellets første Opførelse skriver sig fra 1662, ses
ogsaa af en kgl. Befaling af 1. Maj, a t Oberst Ruse skulde
have „til a t bruge i det ny K astel“ den K lokke, som stod ved
Vandet i Næ rheden af Tøjhuset, form odentlig for at bruges som
Signal for Ai’bejdsfolkene; i Oktober udgik der Befaling om
at levere 100 Pæle og V ragm aster fra Bremerholm til Pæle og
en Bom, ligesom der skulde hugges Fasciner ved P ap irm øllen2).
Borgerskabets M isfornøjelse vendte sig til Had mod
Ruse; da Kongen i April 1663 var paa F rederiksborg, fo r
taltes det, a t Ruse ikke tu rd e vise sig paa Gaden, da man
offentlig havde tru e t ham paa L ivet. Den kgl. Befaling om
Gadernes Omlægning blev foreløbig ogsaa stillet i Bero.
Derimod arbejdedes der paa Kastellet.
1663 udskrev man
J) P. W. Beckers Saml. I. 243—44, 251, 254, 276, 279—SO, 282,
286, 291, 293—94, 309. 2) K. D. VI, 374, 377.