22 / 579
14
Kastellets Anlæg.
Træ , men daarligt tømrede, Skorstenene paa italiensk Maade,
saaledes at Skorstensfejeren ikke kunde gaa igennem dem.
Iøvrigt ses det, men det anføres ikke som Dadel, a t den
halve Del af hver V induesaabning var af Træ, og den halve
med G lasruder.
Af Ruses Svar h erpaa ses det, at man da allerede tænkte
paa at flytte Ø sterport, th i han siger, at „n aar man staar
paa Stadens Contrascarpe, kan man se noget af den foran
K astellet liggende P lan , men der bliver P lads til 4000 Mand
som ganske bliver dækkede, og det vil alt blive afhjulpet,
n aar Ø sterport bliver lag t derhen".
Grunden til, at Husene ikke kom højere op over B ro
lægningen, v ar den, a t den sumpige G rund sank, og n aar
der fandtes nogen T ing i daarlig Stand, v ar det, fordi
Garnisonen stja l Træ , Jæ rn, Sten og hvad den kunde, hvilket
vilde vare ved, ind til K astellet blev bebot og forsynet med
en Kommandant.
Han frem stillede iøv rigt de mange Vanskeligheder ved
dette Foretagende, Soldaternes sto re Uvillighed, A rbejdsløn
nen, der var bleven en halv Gang stø rre end beregnet, Be
sværligheden ved Optagelsen af de mange og sto re Sten,
Dødeligheden b la n d t M aterialhestene, af hvilke han i et Aar
havde m istet over 100.
Vandet havde g jo rt stor Skade og
havde b ru d t over Dæmningerne, saa man 4 Gange havde
m aattet begynde fra ny, 3 sto re L adninger skønt Træ var
forliste, F asciner m aatte hentes 4 x/ 2 Mil borte, og Skibene,
der skulde hente dem, blev ofte holdt tilbage af Modvind.
Hvad der endnu mere gjorde hans A rbejde besvæ rligt, var,
at de 138,258 Rdl., han skulde have, kom saa langsom t ind,
at han kun i rede Penge havde faaet 60,200 Rdl., medens
han for de øvrige havde faaet Udlæg i Jordegods, der ikke
gav 3 p, Ct. af K apitalen.
Alene ved Jo rd arb ejd e t havde
han tilsat 42,000 Rdl.
Det Jordegods, Ruse fik i Udlæg for A rbejdets Udfø
relse, v ar det kgl. Slot Bøvling ved Lemvig. Ruse, der var
bleven adlet 1664, fik sit Gods 1671 ophøjet til et Baroni