29 / 579
Kanal direktionen.
21
og Havnens Bygning, saaledes
at
Stadens Bygmester
eller Havnens F o rstand er ikk e
kunde afholde nogen
Udgift uden
d eres,
hele M agistratens
og de andre
32 Mænds Sam tykke.
Men Havnens Bestyrelse gik snart
ud af M agistratens H aand; 1679 er det Adm iralitetet, der
beskikker F iskal Mikkel M ikkelsen til Havnemester K aptejn
Povl Justesens E fterfølg er; hans E fterfølger K aptejn Anders
Horndal beskikkedes 1685 af Kongen, men hans E fterfølger
K aptejn Niels Olsen af A dm iralitetet. I M ikkel Mikkelsens
Instru x hedder d e t, at han efter K ristian IV’s Anordning
tilligemed 4 kgl. Skippere hvert A ar skulde være tilstede,
naar Søtønderne blev lagte paa Strømmen, saa selv de største
Orlogsskibe magelig kunde sejle der.
Han skulde have
Tilsyn med, a t der in tet blev k astet i Havnen eller K a
nalerne, at Skibe ikke fortøjede ved Knippelsbro eller laa i
Vejen i Havnene, at der under højeste S traf ikke kogtes paa
Skibe indenfor Toldbodbommen eller havdes anden Ild. Som
Løn fik han foruden sin Fiskalsløn en Hvid af hver Læstes
D rægtighed af eth vert Skib, der kom indenfor Toldbod
bommen.
Ved Forordningen af 15. A pril 1682 blev der paalagt
dem, der havde Afløbsrender fra deres Gaarde ned i K a
nalen, en Afgift af 5 Rdl. aarlig til Havnens Renselse, men
d ette blev ikke efterkommet, uagtet der ved M isbrugen med
disse Render tilføjedes Havnen langt mere Skade, end Af
giften kunde o p re tte ; ved Reskr. af 16. Maj 1693 befaledes
H avnedirektionen at sørge for at inddrive denne Afgift, der
i de mange Aar im idlertid var løbet op til ikke ubetydeligt.
P aa E jernes Klage nedsatte Kongen den im idlertid temmelig
betydeligt *).
Med Havnens ydre Form foregik der en stor F o ra n
dring, id e t den gamle Kanal, der ved Løngangen ved V and
kunsten havde udmundet i Kalveboderne, 1681 blev forlænget.
‘) K. D. VII 417, 438 -4 9.