30 / 579
2 2
Frederikholms Ivanal. Nyhavn.
E fte ra t Volden 1667 v ar forlænget fra Løngangsstræde til
nuv. L angeb ro, blev Stranden imellem den ny Vold og
Slotsholmen efterhaanden opfyldt, og der blev allerede dette
A ar u d sted t Skøde paa en G rund u d til den G ade, der nu
hedder Frederiksholm s Kanal, skønt den da ikke v ar til
uden paa K o rtet. Denne Kanal, ved hvilken Slotsholmen
fik sin nuvæ rende Form , blev først udg rav et 1681, hvilket
b erettes af Mag. Henrik Gerner i et B rev af 30. M aj1).
Han fortæ ller, at der daglig arbejdedes p aa dens Udgravning
af Soldater, der laa i L ejr udenfor V esterpo rt, sam tidig
med at den gamle Havn blev ren set, hvilket gav sto r Stank
i Byen, som kunde foraarsage Sygdom.
I M udderet og i
Jorden fandt man mange nyfødte Børns Lig, saa der gik
Forbøn i K irken for, at Gud vilde aabenbare de skyldige,
hvilket ogsaa opfyldtes med Hensyn til en Goldamme hos
V igant (der bode hvor nu Prinsens P alais e r ) , der blev
saa b etaget af Form aningen i K irken, a t hun af sig selv
bekendte, at hun paa et Sted havde nedsat to Børn. Ved
denne Forlængelse fik den gamle K anal altsaa ny F o r
bindelse med S trand en , om F o rb ed rin g e n , som vi h ar set,
end ikke blev saa stor, som man havde tæ n k t sig.
En anden K anal var N y h a v n , der allerede var p ro jek
te re t 1669, da U. F . Gyldenløve fik Skøde paa den Grund,
hvor C harlottenbo rg staar.
28. Dec. 1670 fik Henrik
B jelk e, K o rt Adelaer og Oberst Niels Rosenkrantz kgl. Be
faling om at overveje, hvorledes den kunde indhegnes paa
begge S ider og ved Torvet og hvorledes Gaderne paa begge
Sider af den kunde brolægges og vedligeholdes, da Kongen
næste A ar vilde lade Havnen op til T orv et udføre.
Dette
skede dog ikke det Aar, ti 6. Sept. 1671 befalede Kongen,
a t da han „udi tilkommende Sommer" vilde lade Kanalen
ind skæ re, skulde de, der havde P lad ser ud til denne, lade
disse indpæle inden 6 U g er, og endnu 20. Ju n i 1673
J) Bircherods Dagb. S. 207—08.