50 / 579
Amalienborg.
39
tages at være fuldendt.
Sam tidig omtales den store
Vandkunst, der var 18 Alen imod G rotten og 18 Alen imod
Gaden.
Her døde Sofie Amalie 1685 og S lottet blev ogsaa siden
bebot af kongelige P erso n er, saaledes nævnes 1689 P rin
sessens Forgemak og Kabinet, og P rinsens Forgem ak og
Sovekammer paa den anden Stok. D et vil siden blive for
talt, hvorledes en stor Del af S lottet bræ ndte i April 1689,
hvorpaa en Del af Møblerne flyttedes til Rosenborg og
Kjøbenhavns Slot. M alerierne, der for en stor Del frem
stillede fyrstelige P erso n er, isæ r Enkedronningens nærmeste
Slægt, førtes til Rosenborg.
K irken ind rettedes til G arni
sonskirke samme A ar fra Maj til O k tob er; den stod endnu
1701 og er ventelig bleven b eny ttet lige til Indvielsen af
den nuværende G arnisonskirke1).
Amalienborg, der sædvanlig k aldtes D ronningens Have,
gav Anledning til, at Rosenborg kaldtes Kongens Have som
Modsætning, hvilken Benævnelse form odentlig sk riv er sig fra
Kristian V’s Tid.
Man h ar kunnet køre gennem Amalien
borg og Rosenborg Haver, ti det fortæ lles, at K ristian V i
Jjinuar 1696 en Morgen først gik i S talden e, derfra sin
sædvanlige T ur til Tøjhuset, hvor han lod sig sæ tte over til
Broen ved Amalienborg (nu Kvæ sthusbroen), hvor han satte
sig i en Chaise og kørte igennem Amalienborg og Rosenborg
Have til Jæ g ersb o rg 2).
E fter Amalienborgs B rand befalede Kongen O. Rømer
at gøre Forslag om Pladsens Benyttelse. Hans Forslag, der
approberedes af Kongen 16. Avg. 1690 med det T illæ g , at
han selv skulde være „D irek tø r over Væ rket“ , gik ud paa,
at Plantagen skulde afhugges og en ny plantes. Pladsen
skulde langs Am alienborggade, hvorved forstaas S. Anne
Plads, og ved Enden imod G rotten, hvorved forstaas B redgade,
x) I Kongerigets Arkiv opbevares en Del Regnskabsbilag for
Amalienborg, men der er ikke noget fuldstændigt Reguskab.
2) Nyt hist. Tidsk. I I 625.