54 / 579
Gyldenløves Palais.
45
Den første Bebyggelse af den nyere A rt var G y l d e n
lø v e s P a l a is . P aa Grunden, af livilken en Del havde tilhø rt
Ulrik Kristian G yldenløve1, fik U lrik F red e rik Gyldenløve
Skøde af Kongen 22. M arts 1 6 6 9 ; den sagdes da at strække
sig fra det Sted ved Kvæ sthuset (S ejlhu set)2), hvor S lagter
boderne staar, til H jørnet af Gaden langs den projekterede
Kanal og fra Torvet ud imod S tranden indtil D ybet3).
Gyldenløve, der 1670 af Kongen havde faaet Kallø i Foræ
ring, men ikke kunde finde sig tilfreds i denne Afkrog, ned
brød det gamle Slot og benyttede M aterialerne til sin Byg
ning4), og 29. Sept. 1671 fritog Kongen ham for G rundskat
og andre Paalæg af den Bygning, han agtede at lade op
bygge ved den ny Kanal. A aret efter blev G rundstenen lagt.
I Bordings Danske M ercurius for M arts 1672 skrives:
„Paa Kongens sto re Torv H r. Gyldenløve figer
at faa sin Bygning op, før Sommeren afviger,
h ar og den Æ re nydt, som sker ej hver gemen,
at Kongen d ertil selv h ar sat den første Sten.
Den ædle P rin s Georg og sin Sten d ertil lagde,
de store Kongens Mænd og hjulpe til og s a g d e :
Gid E jerm anden her i Glæde, F red og Ro
vel mangen Dag og A ar lyksaligen maa b o “ .
I Nov. 1673 klages sammesteds over, at Gyldeuløve var
i Norge:
„Hans herlige Palads, hvis Bygning skulde fremmes
ved hans Nærværelse, desm idlertid forglemmes*'.
Grunden til, at det gik langsom t med Bygningen, var
dog Mangel paa Haandvæ rkere.
16. Ju li 1672 befalede
Kongen M agistraten at skaffe Bygm esteren E v ert Jansen
10— 12 af de dygtigste Mursvende, som uden v idtløftigt Op*
A) Jfr. Kbnh. Hist. og Beskr. II, 349.
2) Smstds. III, 355.
8) K. D. VI, 498—99. 4) K. Hansen, Ridderborge I, 194-
5) K. D. VI, 597.