Frederiksholm.
49
opfyldte dem med Tømmer, Grus og Sten, saa Naboerne ikke
kunde have fri F a rt og Kørsel til deres Gaarde og Bygnin
ger. Det gik ikke saa h u rtig t med Bebyggelsen, som det
var bestem t i Skøderne, i hvilke det fordredes, at Grundene
skulde være bebyggede inden 3 Aars F orløb, hvis Pladserne
ikke skulde være forb rud te til K o ng en 1).
P aa Grund af
Krigen 1675— 79, da det var saa vanskeligt at tilvejebringe
Tømmer og andre Bygningsæmner, saa Kongen igennem
Fingrene hermed, ind til han 31. Maj 1680 truede med, at
hvis øde Pladser baade her og paa K ristianshavn ikke inden
et Aar var bebyggede med gode Købstedbygninger, skulde
de uden videre Undskyldning være hjemfaldne til hvem, der
vilde lade dem bebygge. Det hjalp næppe meget, at Gene-
ralfiskalen i den følgende Tid beslaglagde Grunde, men sik
kert mere Betydning fik en kgl. Bevilling af 12. Maj 1683,
der udlovede 10 Aars Skattefrihed for dem, der paa F red e
riksholm enten havde bygget eller vilde bygge grundmurede
Huse paa 2 Loft og 34 Alens Fagade til Gaden.
23. Juni
s. Aar gives der videre 6 Aars Skattefrihed for Bindings
værks Bygninger paa 2 Loft og med Kæ lder under, medens
en Befaling udgik til M agistraten om endnu ikke a t tiltale
dem, der var saa vidt med deres Bygninger, at de kunde
blive færdige inden Udløbet af 1683. Samme A ar fordeltes
Gaderne saaledes, at alt, hvad d er laa norden for Stormgade,
skulde høre til vor F rue, og Stormgades Sydside med alt,
hvad der laa d erfra til Havnen, til St. N ikolaj Sogn2)
Den ny Stadsdel beskrives saaledes af H. Gerner 1685:
„En lækker Bygnings By man vesten ser for S lottet,
der Kallebo før v a r; han havde blevet spottet,
x) Det ses, at der 1677 var bygget paa Stormgades søndre Side
6 Huse og paa den anden Side 1, Løngangsstrædes søndre
Side 3, nørre Side 4, Ny Vestergades søndre Side var ube
bygget, men paa den nørre Side var 9, Ny Kongensgade
søndre Side 1, nørre Side 4. 2) K. D. VI, 439, 475, 613,
736, VII, 47—48, 50, 53, 87—88.
4