Previous Page  57 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 579 Next Page
Page Background

48

Frederiksholm.

lige til deu nuvæ rende Langebro, blev d ette Vand, der i de

senere Aar sikkert ogsaa var blevet opfyldt med Renovation,

bestem t til helt at inddæmmes; men d ette skede paa den

Maade, at man tegnede et K ort over G runden med afsatte

Gader og Byggepladser og dernæ st tilbød G rundene til Folk,

d er selv vilde og kunde have Bekostningen med Opfyldningen

og dernæst forpligtede sig til at bygge inden en given Tid,

16.

Jan. 1668 fik Generalm ajor Ruse Befaling til

udføre et saadan t Kort, hvorefter der kunde udvises Pladser

til enhver af dem, der u nd erdan igst supplicerede om Pladser

udi „det ny Værk bag S lo ttet“ , og de første Skøder udstedtee

derefter 7. Sept. samme Aar.

I L øbet af 9 Aar blev alle

Grundene afsatte, næsten alle til fornemme Folk, der fandt

disse Ejendomme saa næ r ved S lottet fordelagtige for sig,

Denne Bydel fik Navnet F r e d e r i k s h o l m efter Kongen, i

men kaldtes ogsaa i daglig Tale Kalveboderne1).

Slotsholmen v ar forbunden med Egnen omkring Vandkun­

sten ved Løngangen, en dækket Bro, d er gik over Stranden, !

men havde frem kaldt mange K lager over, at Havnen blev til­

sto p p et ved den. Da nu Stranden skulde opfyldes udenfor den, |

blev den uny ttig og blev b ru d t op 1668, i det dens Sten

blev givne i B etaling til de 4 Murmestere, der skulde for­

færdige den ny Vesterport med dens Vagt og Vandhvælvin­

gen. Ad denne Bro kørte Kurprinsen af Sachsen, da han

1666 overraskede Kongefamilien med sit Besøg2).

3. Ju li 1673 nedsatte Ivougen en Kommission, der skulde

ordne Forholdene her, idet man skaffede sig Underretning

om, i hvilken Henseende den ene Nabo besvæ rede sig over

den anden, da der klagedes over, at adskillige ikke bebyg­

gede, indhegnede eller brolagde deres Pladser, men endog

1) De fleste Bygninger i Kalveboderne blev opførte af Hans

Wiedewelt, der ogsaa byggede Kapellet ved S. Petri Kirke,

Reformert Kirke, Operahuset, Gyldenløves og Thotts Palais.

ligeledes Højbro (F. G. Meier, Johannes Wiedewelt S. 14—15).

2) K. D. V, 762. P. W. Beckers Samlinger II, 167.