![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0056.jpg)
48
Frederiksholm.
lige til deu nuvæ rende Langebro, blev d ette Vand, der i de
senere Aar sikkert ogsaa var blevet opfyldt med Renovation,
bestem t til helt at inddæmmes; men d ette skede paa den
Maade, at man tegnede et K ort over G runden med afsatte
Gader og Byggepladser og dernæ st tilbød G rundene til Folk,
d er selv vilde og kunde have Bekostningen med Opfyldningen
og dernæst forpligtede sig til at bygge inden en given Tid,
16.
Jan. 1668 fik Generalm ajor Ruse Befaling til
udføre et saadan t Kort, hvorefter der kunde udvises Pladser
til enhver af dem, der u nd erdan igst supplicerede om Pladser
udi „det ny Værk bag S lo ttet“ , og de første Skøder udstedtee
derefter 7. Sept. samme Aar.
I L øbet af 9 Aar blev alle
Grundene afsatte, næsten alle til fornemme Folk, der fandt
disse Ejendomme saa næ r ved S lottet fordelagtige for sig,
Denne Bydel fik Navnet F r e d e r i k s h o l m efter Kongen, i
men kaldtes ogsaa i daglig Tale Kalveboderne1).
Slotsholmen v ar forbunden med Egnen omkring Vandkun
sten ved Løngangen, en dækket Bro, d er gik over Stranden, !
men havde frem kaldt mange K lager over, at Havnen blev til
sto p p et ved den. Da nu Stranden skulde opfyldes udenfor den, |
blev den uny ttig og blev b ru d t op 1668, i det dens Sten
blev givne i B etaling til de 4 Murmestere, der skulde for
færdige den ny Vesterport med dens Vagt og Vandhvælvin
gen. Ad denne Bro kørte Kurprinsen af Sachsen, da han
1666 overraskede Kongefamilien med sit Besøg2).
3. Ju li 1673 nedsatte Ivougen en Kommission, der skulde
ordne Forholdene her, idet man skaffede sig Underretning
om, i hvilken Henseende den ene Nabo besvæ rede sig over
den anden, da der klagedes over, at adskillige ikke bebyg
gede, indhegnede eller brolagde deres Pladser, men endog
1) De fleste Bygninger i Kalveboderne blev opførte af Hans
Wiedewelt, der ogsaa byggede Kapellet ved S. Petri Kirke,
Reformert Kirke, Operahuset, Gyldenløves og Thotts Palais.
ligeledes Højbro (F. G. Meier, Johannes Wiedewelt S. 14—15).
2) K. D. V, 762. P. W. Beckers Samlinger II, 167.