59 / 579
50
Frederiksholm.
som havde villet sagt, at inden tyve Aar
paa denne vilde P lads en præ gtig Bygning staar.
Der fordum F ladv and var, moradsigt, uanseligt,
der var ej ryd d et Grund, der var ej meget renligt,
men før den G rund blev k lar og Bunden blev bered,
det kostede vel mer, end nogen tro r og ved.
F ø r man fik gennemgaaet Søbunden og opnaade
den faste B laalers Grund og fandt den rette Maade,
det sigend’ salte Vand at hindre i sin Gang,
det kostede Umag og megen Pengeklang.
Der vel den Bygning er, hvis F ødders Undersaale
h ar meget mere kost, end Værten kunde taale,
d et er dog dyre Sko, som mere ko ste kan
end K læder til en Krop, med H at og H atteb aand.
Dog hvad det haver kost, maa man nu ej fortryde,
man ved den gode Havn Oprejsning god skal nyde,
de Bygninger og selv er af den P ris og Værd,
at dertil Købmænd faas, som nok er uforfæ rd“ .
Gaderne havde i det hele de samme Navne som nu, ti
vel var der et Forslag om at kalde dem Pave-, Kejser-,
K urfyrste-, Kardinal-, Abbed- og Munkegade, men i de kglj
Skøder bruges de samme Navne, som nu, dog hed Frede-
riksholm s K an al undertiden Slotsstranden, og Stormgade!
Slotsgade, medens ogsaa Løngangsstræde kan være kaldt
Stormgade, men de nuværende Navne er alle fastslaaede ved
G rundtaxten 1689.
Ny V estergade v ar d et officielle Navt,
men den hed i Folkemunde V igantsgade efter V igant Michel-
becker, der byggede en anselig G aard, hvor nu Prinsens Palais!
er. Ny Kongensgade hed ogsaa Prinsensgade.
Naar et saadan t s to rt Arbejde som Frederiksholms An
læg blev udført, skulde man tro , at der blev sørget for,
at Omgivelserne kom til at ligge i nogenlunde
ordentlig}
Stand.
Tvæ rtimod, om d et nu skriver sig fra de
mili'
taire A vtoriteters Forsømm elighed eller M agistratens
Raad-
E