55 / 579
46
Kongens Nytorv.
hold og for billig Betaling knude udføre Kongens saa vel
som Gyldenløves A rb ejd e1).
Grunden til Forsinkelsen laa
vistnok i Uvilje mod de af Gyldenløve indkald te fremmede
Haandvæ rkere. Saaledes klagede D idrik Cornelius van Ysen-
dich i Jan. 1678 over, at han for 5 x/ 2 A ar siden var for
skreven af Gyldenløve for at tøm re og arbejde paa dennes
Hus p aa Kgl. Majestæ ts Torv, men Krigen forhindrede hans
A rbejde og siden fik han kun lidt at gøre der, da Tømrer-
og Snedkerlavet formente ham at arbejde.
Tøm rerlavet er
klæ rede derpaa, at denne Person, som var Katholik og hver
ken havde anmeldt sig for Øvrighedsn eller Lavet, ikke var
anderledes kendt, end at han i nogle A ar saa vel som andre
Fuskere her i Hobetal rev de indfødte B rød et af Munden,
og Gyldenløves Arbejde kunde lige saa godt og billigt for
rettes af L a v e t2).
Paa Forhusets Skorstene staar A arstallet 1677 som
Vidnesbyrd om, n aar Bygningens Murvæ rk var tilen d eb ra g t3).
Der kan gærne endnu være g aaet nogen Tid, inden Bygnin
gen var færdig, men 21. April 1683 havde Gyldenløve Konge
familien til Gæst, hvilken han hædrede med F y rv æ rk e ri4).
Paa Kongens Nytorv var sam tidig med Charlottenborg
bygget det kgl. Kanonstøberi, Gæ thuset, d er i vore Dage var
den m ilitæ re Højskole og stod, hvor nu Tordenskjoldsgade
og noget af d et kgl. T heater findes. Det blev tag et i Brug
1673. P aa Torvets andre Sider rejste sig sn a rt ny Bygnin
ger. Hvor d et T ho ttske P alais staar, ejede Niels Ju el alle
rede 1661 en Gaard, hvis G rund blev fo rand ret ved de ny
G adeplaner, og 1683 ejede han 2 Gaarde paa Torvet. Da
han samme A ar an^ragede, at han her vilde opføre „en real
Bygning“ af G rundmur, fik han 10 Aars F rihed for Grund
skat og Toldfrihed for M aterialerne; da Bygningen var færdig,
2) K. D. VI, 597. a) Afskrift i Raadstuearkivet.
8) P.
Weilbach,
Kunst og Æsthetik 1870, S. 171, hvor ogsaa Stilen omtales.
4) Bircherods Dagb. S. 221. I Reg. 30 i Geh. Ark. findes
en Del Dok. og Tegninger af Gyldenløves Gaard.