52 / 579
Kongens Nytorv.
43
Udenfor den gamle Ø sterport laa længe de nedrevne
Volde og halv opfyldte Stadsgrave i en uordentlig Blanding
i Bakker og Dale, hvilket gav Anledning til det skæmtefulde
Navn Hallandsaas, idet man fandt en vis Lighed med den
øde Strækning af d ette Navn mellem Skaane og Hallond.
Saaledes laa Pladsen længe h e n , en Del af G runden var
endog skødet b ort til de næ rmeste G rundejere, der langt
ud paa det nuvæ rende Kongens N ytorv mellem Østergade og
Vingaardstræde havde anlagt Haver.
Paa Hallandsaas saa det end mere uhyggeligt ud med
den store røde V ippegalge, som Ruse havde ladet opsætte,
men som dog blev n ed tag et 1668. Pladsens officielle Navn var
dog allerede længe før Kongens Torv eller det ny Kongetorv,
men først, da K ristian V. v ar bleven Konge, blev der sørget
for et onstændigere Udseende især af Hensyn til det Palais,
som Gyldenløve 1669 fik i Sinde at opføre.
4. Ju n i 1670
udstædtes Befaling til at brolægge T orvet uden nogen F o r
sømmelse og sam tidig befaledes de, der havde P ladser til
Torvet, at lade brolægge foran disse, saa vidt Ingeniøren paa
viste, og opføre tilbørlige Købstedbygninger.
Grundstenene
af de gamle Huse blev d et Gyldenløve tilla d t at opgrave og
bruge til sin Gaards Bygning. 4. Ju li 1672 fik Grundejerne
Befaling om, at de ikke m aatte opføre Bygninger til Torvet,
uden de var paa 2 E tag er og saavidt muligt efter samme
Model, og de, der ikke byggede inden Aar og Dag, skulde
have deres G runde forbrudt. P aa samme Maade skulde der
forholdes med de tilstødende Kongens-, D ronningens- og
Nordre (Norges) Gade. 28. April 1676 hlev der truffet sæ r
lige Bestemmelser med Hensyn til Torvets Renholdelse, og
det blev forbudt at udkaste Uhum skhed og andet Skarn og
Urenlighed her, hvilket h id til var sket.
P aa Torvet var et Vagthus, der blev fly ttet 1680 til
det Sted, hvor Hovedvagten stod i vore Dage, og paa dets
forrige P lads lod Kongen paa Beboernes Bekostning ind rette