Nybrogade.
51
vildhed, vides ikke, men det ser dog underligt ud, n aar der
skrives i Kæmnerregnskabet 1678: „B orttaget d e n s t o r e
Mø d d i n g , som i nogle Aar var bleven sam let paa H jørnet
af Magstræde, 214 Læ s“ . E lle r n aar M agistraten søger om
at faa Pladsen ved V esterport in d re tte t til H alm torv, hvilket
ogsaa skede ved Reskr. 11. Ju li 1682, og da om taler: „E f
tersom i Hans kgl. M ajestæ ts F ravæ relse er gjo rt den An
stalt, at d e s t o r e B a k k e r , som laa fra V esterport til
Hospitalet (Vartov), ere m estendels b ortførte og hvad som
endnu resterer skal blive b o rtfø rt".
17.
Juli 1683 befaler Kongen, at „den sto re P a rti Jord,
som ligger paa V andkunsten, uforbigængelig maa bortføres",
for at Brolægningen langs F rederiksholm s Kanal kunde gaa
for sig1).
Ved Volden mellem Vartov og B laataarn stod 43 Smaa-
huse, der kaldtes Rundelen, form odentlig fordi de stod inde
i en endnu ikke opfyldt B astion; de nævnes i G rundtaxten
16892). De tilhø rte mest S oldater og Holmens eller T øj
husets Folk; et af dem nævnes som et gammelt Vagthus.
De er formodentlig M inder om den Tid, Fæ stningsarbejdet
blev udført.
En anden Udvidelse, der var b evirket af Kanalernes
Udgravning, var Anlæget af N y b r o g a d e .
Da en Del af
den forrige Havn h er kunde udlægges til Bebyggelse, befalede
Kongen 19. Jan. 1684, „at Gaden fra Broen (Nybro ved E n
den af Knabrostræde) hen til Rundingen af K analen bliver
19V
2
Alen, siden bøjer sig Linien forbi Rundingen op til
den Gade, som Oberst Munch bor udi (R aadhusstræde, det
forrige Vandmøllestræde), hvor den igen møder L inien, som
kommer fra det grundm urede Hus paa H jørn et af Magstræde,
hvor Gaden for samme Huses Skyld ikke kan blive bredere
end 17 A len "3). Nybrogade vedblev dog længe at være Bag
grund til Magstræde.
!) K. D. VII, 10, 50—51.
*) K. D. III,
695.
8) K. D.
VII, 62
—63 med Indlæg.
4
*