Previous Page  188 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 188 / 251 Next Page
Page Background

179

langt bedre, — et vistnok meget heldigt Valg, da samtlige Kan­

didater paa Fr. Hospital ganske rigtig virkelig ødelagde sig

selv ved deres Levnet og næsten alle døde tidlig, ja een endte

endog jammerlig ved under et Anfald af Delirium tremens at

styrte sig ud af et Vindue.« Dr.

O

t t o s

humoristiske Talent

gjorde sig bl. a. ogsaa gældende ved, at han paa Fr. Hospital

udgav et Blad »Hospitals-Skruphøvlen«, hvis Formaal var paa

en satirisk, morende Maade at revse alle de formentlige Fejl

og Smaasynder, der blev begaaede ved Hospitalet, og det gik

især ud over Volontøren Broberg, baade i Prosa og paa Vers.

Bladet blev altid liggende i en Skuffe i Medicinstuen, og »en­

hver af os, der havde noget at paaanke, indskrev da paa

Stedet sine Bemærkninger«. Den Polemik, der derved kom i

Stand, var i høj Grad pikant og morede meget. Ja, selv

Overlægen, Mynster, morede sig daglig ved, os uafvidende, at

læse det; men da vi nu ogsaa engang tog fat paa ham, blev

han vred og satte os i Rette for vor Uforskammethed, hvor­

ved da Bladet ogsaa snart fik en brat Ende. »Min Hospitalstid

staar i kær Erindring for mig; jeg høstede mange værdifulde

Erfaringer, stod paa venskabelig Fod med alle Kandidaterne

og de øvrige Volontører og delte mange glade Timer med

dem. Paa Fr. Hospital var jeg sammen med Leth, Ahrends,

Lind, Meier, Fangel, Thorahrensen og Thorsteinsen«.

Dr.

L

o r c k

skriver i sine Erindringer, at da han havde

bestemt sig til at studere Medicin, varede det ikke mange

Dage, inden han meldte sig som Assistent ved Fr. Hospitals

kirurgiske Afdeling.

»Denne Tjeneste bestod kun i at være

Haandlanger og Medhjælper for de forbindende Kandidater

og Volontører og at vænne sig til Hospitalet. Naar man

saa paa tilfredsstillende Maade havde udført dette Hverv i

den tilbørlige Tid og faaet lidt Begreb om Sagerne, blev man

selv først yngre og senere — naar man fik lært noget mere —

ældre Volentør. Hospitalslivet tiltalte mig overordentligt; det

var dog lidt praktisk Virksomhed, om end ikke af stor Be­

tydning. I sin Lomme havde man en Forbindtaske, der lige-

12

*