190 / 251
181
og dels fordi han altid gik med en lys Kasket, der havde
Form af en Hjelm, paa Hovedet, blev han paa Hospitalet
aldrig kaldt andet end
Dragonen.
Derpaa begyndte den alminde
lige Konsultation, til hvilken enhver fra Byen kunde indfinde
sig og faa gratis Raad og Behandling. Her fik de unge Volon
tører under Reservekirurgens Vejledning den første Undervisi
ning i at forbinde, trække Tænder ud, aarelade o. s. v. Hvis
der var Operation, foretoges denne gerne Kl. 11.«
»Der var altid et gemytligt kammeratligt og kollegialt Fo r
hold mellem os indbyrdes, og jeg kan ikke erindre, at der
nogensinde forefaldt alvorlige Rivninger eller Adsplittelser i
Partier.«
Dr. L
orck
havde mange Bekendte blandt sine Med-
studerende og vandt mange andre. Han nævner saaledes den
stærke Islænder S
kule
T
horarensfn
, der paa Grund af sine
Kræfter var til saare stor Nytte paa Hospitalet; thi naar der
forekom en eller anden Luxation, der var vanskelig at repo-
nere, saa kaldte man blot paa Thorarensen, der med sine
Kæmpekræfter bragte Tingen i Orden hurtigere og bedre end
noget Flaschenzug; eller skulde en svær Patient flyttes eller
løftes, saa tog Thorarensen ham paa Armen som et Svøbelses
barn og kunde bære ham , saa længe som det skulde være.
»Der var mange gode Hoveder iblandt de daværende Volen-
tører, af hvilke jeg blot skal nævne Mænd som E
mil
H
or
-
nemann
, F
enger
, A. B
untzen
, K
aiser
, O
le
S
trøm
, G
raven
-
horst
, B
ramsen
, R
yge
og m. fl. Og saa var der et frisk Liv
og et fornøjeligt Lune over disse unge Mænd. Dampen var
altid oppe, og Humøret i Reglen glimrende, saa at Omgangen
med dem var i høj Grad tiltalende og oplivende. Det gode
Humør syntes at være uadskilleligt fra de medicinske Studerende,
endskønt de daglig var beskæftiget med saa mange alvorlige
og bedrøvelige Ting; men det kan vel være, at de netop der
for forstod at sætte Pris paa de Fornøjelser og Nydelser, der
tilbød sig i Mellemakterne af Livets alvorlige Drama.« Senere
skriver han: »Indenfor Hospitalets Jærnporte gik nu alt igen