189 / 251
180
som brændte af Begærlighed efter at komme frem ved enhver
passende eller upassende Lejlighed; det var jo en ren Svir,
om man blot kunde tilbyde en Strimmel engelsk Plaster,
naar En havde faaet en lille Rift paa en Finger. Og saa var
det smigrende at blive tituleret Hr. Doktor!
0111
det saa kun
var af Gangkonerne og Portørerne paa Hospitalet. Imidlertid
var Hospitalstjenesten slet ikke saa magelig; Stuegangen be
gyndte om Morgenen Kl. 7, og til den Tid maatte man være
paa Pletten. I et lille Værelse, der var overladt os til Garde
robe , iførte man
sig saa sin Hospi-
talsfrakke, og nu
begyndte Stuegan
gen, der i Reglen
varede til Kl. 10.
Efter denne gik
man tilbage til
»
K irken
«, saaledes
kaldtes den store
Operationsstue,der
havde en stor aaben
Plads i Midten, og
forresten var om
givet af theatralsk ordnede Bænke, paa hvilke de Studerende
havde Plads under Operationer og kliniske Foredrag. I det
ene Hjørne af Kirken stod »Skabet«, et stort dobbelt Skab, i
hvilket der opbevaredes de forskellige Ting, for hvilke der
var Brug paa Stuerne: gammelt Lærred, Bind, Bændler, Flonel,
Papir, Pen, Blæk o. s. v., og som Stuekonerne nu efter endt
Stuetid kom for at rekvirere hos den Kandidat, der forestod
Uddelingen. Som oftest var det Toft, hvem denne Forretning
var betroet, da han havde et eget Greb paa at holde disse
skraalende og nærgaaende Madamer i Ave og reducerte deres
som oftest altfor vidtgaaende og urimelige Fordringer. Han
var en sand Skræk for Stuekonerne, og dels af denne Grund,