204 / 660
BLANCA.
197
Belysning, der er dramatisk F a rt i Handlingen og en stæ rkt
stigende E ffekt i Situationerne, indtil de udmunde i en virknings
fuld Katastrofe. Megen overflødig Deklamation er der rigtignok,
megen forceret Kraftanspændelse, men over S tykkets Svagheder
dækkede et udmærket Spil af Byge i den med de stærkeste
Sindsbevægelser rigt udstyrede Hovedrolle, der ved sin frem
skud te P lads som det absolute Centrum for Handlingen maatte
lægge Beslag paa den altoverveiende Del af Interessen.
Den ingemannske Muses mest ægtebaarne dramatiske
F o ste r, Sørgespillet „ B la n c a “, opførtes første Gang den 3.
J a n u a r 1816 og oplevede i fem Aar ni Forestillinger. Emnet,
der er tag e t fra en ogsaa af Goldoni beny ttet Novelle i Lesages
,Gil B la s“, laa langt bedre for en sentimental Behandling end
det revolutionaire Motiv i „Masaniello“, om hvis Pathos man,
som Kr. A rentzen bemærker, kunde sige til Ingemann, hvad
E rkeb ispen y ttre r til Folkeføreren: „Du er voldsom af Svaghed.“
D e t P ath etisk e anvendes i „Blanca“ mest til at udsmykke og
forherlige de rørende, resignerende, smægtende Følelser, som
denne E lskovstragedie svulmer over af, og som voldte^ især de
kvindelige T ilskuere „Taarernes strømmevise Udgydelse“
H a n d lin g e n i „ B l a n c a “ d re ie r s ig om en K o n flik t m ellem
K iæ r lig h e d e n o g d en k o ld e S ta tsm a n d sk lø g t.
E n r ic o , A r v in g e n
i
S ie m e n s T r o n e , e r o p d ra g e n a f F ø rs te m in iste re n L e o n tio s — . -
d e n n e s d e ilig e D a t t e r B la n e a
D e U n g e e ls k e h in an d en
m en
a
L o v fo r b y d e r en F y r s t e a t æ g te n o gen P ig e a f r in g e re S ta n d
s æ tte r
L e o n t io F a d e r fø le ls e n til S id e fo r S ta tsm a n d e n s d i g t e r o g a rb e .d e r,
ik k e a ltid p a a d en æ r lig s te M a a d e , p a a a t fa a e E
g
P r in s e s s e C o n sta n c e , en k o ld o g h je rte lø s S k jø n h e d
d e r h a d e r a lle
M æ n d o g ik k e v il b ø ie sin S to lth e d u n d e r n ogen M an d s A a g , o n d ta g e n
X lin d e r E n r ic o s , th i h am h a r hu n fa tte t K jæ r h g h e d til
s trå * , d a
Vinn s a a e h am .
E n r ic o .v il im id le rtid ik k e o p g iv e sin B la n c a , B an
s æ tte r H im m e l o g J o r d i B e v æ g e ls e fo r a t fa a e h en d e
o g
a
en es
T ilb ø ie lig h e d fo r h am e r ik k e m in d re s tæ r k m aa L e o n tio ^ b e n y t t e ^ g
a f en L ø g n fo r a t fa a e h en d e til a t tro , a t E n r ic o k u n y .1 fo rfø re
h e n d e , m e d e n s h an i V ir k e lig h e d e n e ls k e r
r *n s® sse ? '’
T ro e n ih æ n d e,
et te m m e lig p lu m p t T h e a te rc o u p
ti sy n e a en
,
■
b e n y tte r
b liv e r h u n h a lv t v a n v it t ig a f S o r g , o g d en n e Sm d sstem
S
?
F a d e r e n til i a l H a s t a t fa a e h e n d e g ift
m ed hnndes
^ e d ^ r r w
A lo n z o , h v e m h u n i G ru n d e n h a d e r
F ø r s t e fte r
,t ^
g jo r t , o p k la r e s M is fo r s t å e ls e n m eU em d e to
^
^ ^
en S a m m e n k o m s t m ed B la n c a , h an g