198
I)ET KONGELIGE THEATEK
1801—25.
medens hun er rolig, trø ster ham med H aabet om en anden V erd en og
vil, fo r ik k e at leve som en A nd en s B ru d , g aa i K lo ste r. T il denne
Samm enkom st har im idlertid den sk in sy g e A lonzo væ ret et sk ju lt V idn e,
han sty rte r frem og v il i sit R a se ri gjennem bore E n rico , men dræbes
se lv a f K on gen . D øende v il han endnu ik k e unde sin ly k k e lig e M ed
iaeiler den T rium f at eie B la n c a ; da hun medlidende næ rm er sig fo r
at forbinde hans Saar, støder han hende sin D o lk i H jertet, id et han
endnu i Døden ra lle r en H æ vnsang. F o rtv iv le t v il ogsaa E n rico gjøre
E n d e p aa sit L iv , men holdes tilb age ve d at m indes om sine K o n g e
p ligter a f Leon tio, der nu fo r sent in dseer, at han ved indbildt K lo g
skab og R etsin d igh ed kun h ar opnaaet at offre sin D atter.
H vilk et O verm aal a f Sen tim entalitet en H an d lin g som denne
kunde g iv e Anlednin g til, behøver ingen næ rmere P aa v isn in g , og ligefra
S ty k k e ts B e g y n d e lse b le v den da ogsaa se rv ere t rig e lig sammen med
A n e lser, V a rsle r, T egn og underlige G jern in ger. D en fø rste Scene
frem stiller B lan ca, der i M idnatstim en ven ter E n rico som et O ffer
fo r sine tun gsindige T an k er om forestaaen d e u k jen dte og uafven d elige
U ly k k e r, i h vilken Forven tn in g hun b estyrk e s ved sæ lsomm e Optrin i
N aturen, n avn lig ved et Jo rd sk jæ lv , der fornemm es i samme Ø ieblik,
E n rico tilsvæ rg e r hende sin K jæ rlig h e d . Som et tredobbelt U d træ k
a f en vellugtende E sse n s flyd er dette sentim entale E lem en t n avn lig i
isårern e paa en smægtende P ag e , i Samm enligning med h vem B e aum a rch ais’
Cherubin er en ligefrem L an d sk næ g t i B ru ta lite t, et ulegem ligt, o v er
jo rd isk t, hivende og klynkende Væ sen , h vis F o rm fo r T ilb ed else In g e
mann allerede tid ligere — i „V a rn e rs p oetiske V a n d rin g e r“ — h avde
fo rh erliget som den rette og rene K jæ rlig h ed , uberørt a f Jo rd e n s Støv.
M e d M a d . H e g e r som B la n c a , .F o e rsom som E n r ic o , R y g e
som L e o n t io , H a a c k som A lo n z o o g J f r . A s t r u p som C o n s ta n c e
g jo r d e „ B l a n c a “ s to r L y k k e . B y e n t a lt e e n T id la n g ik k e om
A n d e t e n d om d e n d e ilig e T r a g e d ie , o g d e t v a r ik k e la n g t fr a ,
a t d e n h a v d e t a g e t L u v e n f r a O e h le n s c h la g e r s s a m t id ig e „ H a g b a r t h
o g S i g n e “ . E n d o g F r u R a h b e k t ils t a a e r i e t B r e v t il M y n s te r ,
a t h u n „ s y n d e d e “ m o d s in S v o g e r v e d a t g a a h e n o g s e „ B l a n c a “
b liv e o p fø rt o g la d e s ig r ø re d e ra f, m e d e n s h u n la d e r t il a t
h a v e fo rs ø m t a t se O e h le n s c h la g e r s T r a g e d ie .
F o r d e n n e s
M o d s ta n d e r e k om In g e m a n n s S ø r g e s p il sæ r d e le s b e le ilig t , o g
n a v n lig v a r d e t S a n d e r s o g B a g g e s e n s T a k t i k a t d r a g e d e n
y n g r e D ig t e r fr e m p a a d e n æ ld re s B e k o s t n in g , lig e s o m o g s a a
. G r u n d t v ig v a r h a n s e r k læ r e d e B e s k y t t e r o g F o r s v a r e r .
E n
k o ld S t r a a le s e n d te J . L . H e ib e r g u d o v e r P u b lik u m s B e g e is t r in g
v e d sin P e r s ifla g e i „ J u le s p ø g o g N y t a a r s lø ie r “ , i h v is S a t ir e
E n r ic o o g B la n c a e re fr e m træ d e n d e L e d .