211 / 660
204
DET KONGELIGE. THEATEll
1801— 25.
hvormed han formaaer at bygge sine S tykker, at lægge S itua
tionerne v irkningsfuldt tilrette, at skabe iøinefaldende og derfor
saakaldte „taknem lige“ K a rak te re r for Skuesp illerne, og det
hvad enten det er et larmende R id d e rd ram a , en larmoyant
bo rgerlig Tragedie eller en k low nag tig F arce, han præ sterer.
Ingensteds i hans S tykk e r b ank e r L ivets H jerte, men hypp igst
fornemmes T heatrets Puls. F o r Skuespillerne var d ette P u ls
slag netop Livet, og deres Spil v ak te den samme Illusion hos
Publikum .
Overfor en saadan Masseproduktion maa vor refererende
Opgave selvfølgelig begrænses ganske betydeligt. H e r kan kun
være Tale om at tag e saadanne Exem plarer i nærmere Øiesyn,
der have spillet en frem trædende Rolle paa R eperto iret, og selv
b land t dem maa et Udvalg træffes, med hv ilket man saameget
lettere kan lade sig nøie, som den hele Fam ilie er ens a f Væsen,
om end a f forskjelligt Ydre. Vi forsøge derfor heller ikke
nogen anden system atisk Deling end den lette i kom iske og
alvorlige Skuespil.
D et bedste a f K otzebu es S ty k k e r er „D ie deutschen K le in stä d te r“ ,
opført hos op i Om arbejdelse a f N . T . B ru u n under T itlen „ B o r g e -
m e s t e r f a m i l i e n eller D e l y s t i g e F e i l t a g e l s e r “ , K om edie i fire
A k te r. Id een er tagen a f et fran sk L y s ts p il og, hvad den fø rste D el
af H andlingen angaaer, b en yttet ad skillige G ange som et taknem ligt
F arcem o tiv, ogsaa i vo r L itteratu r. E n ung P ig e , D atter a f B o rg e
m esteren i K rä h w in k e l eller R a v n e k ro g , har under et Ophold i H o ved
staden vundet en ung Mands K jæ rlig h e d og m odtaget hans P o rtrait
som E rin d rin g. U nder dets B e sk u e lse o verrask es hun a f sin B e d ste
moder, og fo r at rede sig ud a f sin Forlegenh ed, sv a re r hun p aa
Spørgsm aalet om, hvem det fo restiller, at det er et B ille d e a f Kon gen .
D a den unge Mand lidt efter se lv kommer til B y e n fo r at gjen se sin
E lsk e d e , indført i B orgem esteren s H us ved et B iæ v fra dennes TJngdoms-
b ekjen dt M inisteren, g iv e r hans paafaldende L ig h e d med P o rtraitet
An ledn in g til den T ro, at det er M ajestæ ten, der inkognito g jæ ste r
Staden. E fterretn in gen herom fly v e r i en H ast fra dens ene E n d e til
den anden og frem kald er alsken s K o n fu sio n : der b læ ses F a n fa re og
rin ges med K irk e k lo k k e rn e , en Æ re sv a g t sk a l opstilles foran H u set og
en D eputation fra S k ytte k o rp se t afsendes. Med Møie ly k k e s! det den
unge Mand at b rin ge de gode P ro vin sfo lk ud a f deres V ild fa re lse , og
den anden D el a f H andlingen g aae r da ud paa at vise, h vo rvid t han
nu kan gjø re sin egen P erson gjæ ldende fo r at naa sit M aal. D ette
ly k k e s ham m eget d aarligt. H an s frie H ovedstadsm anerer og utvungne
Optræden støder paa ethvert P u n k t an mod Provin sboern es stive