213 / 660
206
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
drabelig, fattig adelig N im rod, von P iffelb e rg , b eiler til F ru B rum b ach ,
som pinte sin fo rrig e Mand i den G rad, a t han løb sin V e i og lod
hende beholde Godserne. Hun h ar en D atter, N anette, som hidtil ik k e
h ar m aattet føle K jæ rlig h e d fo r A n d et end M am as gam le Mops, i hende
fo re lsk e r sig B aron F e lix R o sen d al, en G aln in g, fo r hvem den saa-
k ald te E n k e s Mand er bleven H ovm ester under N avn et F e lix . S ty k k e ts
Indhold dannes a f de m angfoldige Optøier, den unge B aro n hitter paa
fo r at faae N anette i T ale og bortføre hende til H ovm esterens K amm er.
I fire fo rsk je llig e Fork læ d n in ger komm er han til F r u B rum b ach , der
h ve r G an g lad er sig narre.
Som F rise u r ko llid erer han med den
v irk elig e H aarku n stn er, men k la re r sig ved at k aste sig fo r F ru e n s
F ø d d e r og bilde hende ind, at han h ar grebet til denne L is t a f
K j æ rlighed til hende, efter h vilken E rk læ rin g den b eh ag esyge D am e
an tager ham til K amm ertjen er. Som a fta k k e t So ldat svæ rte r han den
u sk y ld ig e P iffe lb e rg ved at ud give sig fo r hans uæ gte Søn. Inden
P iffe lb e rg endnu h ar faae t fra la g t sig denne uventede P atern itet, v ise r
B aron en sig som D am e og æ n gster P iffe lb e rg saaledes, at han er
næ rved at g a a til H aand grib eligh ed er, h vo rfo r F ru e n bed er den sta k k e ls
K o n e gaa ind til N an ette, a f h vilk en L e ilig h e d R o sen d al b en ytter sig
til at løbe bort med den E lsk e d e , som fo rresten er U sk yld ig h ed en s og
B arn ligh ed en s u d tryk te B illed e. F ru e n sæ tter P iffe lb e rg og en In v a lid ,
H ans M olkus, som er en ly s tig H ovedperson i S ty k k e t (spillet a f C arl
B ruun), i B e væ g e lse fo r at finde N an ette, og B aron en g iv e r nu Møde
som O pvarter fo r at lede dem p aa V ild sp o r. T ilsid st — altfor sent —
g jø r F ru e n n atu rligvis den ubehagelige O pdagelse, at F e lix er hendes
M and, og overlad er ham a f G læ de over, at han ik k e g jø r F o rd rin g p aa
sine G odser, R aad igh ed over N an ettes H aand, som da sk jæ n k es den
va k k re B aron . E n h v e r Scene i S ty k k e t er b eregnet paa E ffe k t a f den
allergro veste A r t ;
S a n d sy n lig h e d , V id og L u n e glim re ved deres
absolute F ra væ re lse , og den platteste D ialo g g jø r M orskab en y d e r
ligere simpel.
E t Y n d lin g ssty k k e v a r „ D e n l i g e V e i e r d e n b e d s t e “ ,
L y s ts p il i een A k t, atter en rent th eaterm æ ssig K on stru k tio n med
skabelon agtige F ig u re r og tillaved e Situationer. D en tyv eaarig e Am alie
er E n k e efter en gammel P ræ st, hvem hun har æ gtet a f T ran g og
T va n g , og er nu i H u set hos den b rave M ajor von Murten, der er K ir k e
patron Qg v il b ruge sin K a ld s re t til at sk affe Am alie en n y Mand,
idet han v il kn ytte det V ilk a a r til Em b ed et, at den B efo rd re d e sk al
ægte E n k en . D ette v il denne ik k e høre N oget om : hun har før sit
Æ g te sk a b h avt en stille K jæ rlig h e d til en ung G jenbo, en Student med
b laa Ø ine; hun k j endte h verken hans N avn eller hans Studium , men
han stod ofte ved V ind u et og stirrede over til hende, og paa B r y llu p s
dagen, da han saae hende med K ra n s om H aaret, „g ræ d han b itterligt,
ud strakte sin H aand velsign ende imod hende, som vild e han s ig e : B liv
ly k k e lig ! og g ik hulkende bort fra V in d u e t.“ M ajoren overtaler dog
fo rsaa vid t sin M yndling, som han faae r hendes Sam ty k k e til at b ringe
Æ g te sk ab e t i F o rs la g fo r derved at prøve A n sø gern es K a ra k te r. D en
ene a f dem, E lia s K rum , gaaer K ro g v e ie , som hans N avn d isk ret