216 / 660
røFLAHD .
2 0 9
ved K otzebu es Død 1 8 1 9 stod hans Stjerne høit paa det danske
T h eaters H immel, men dens begyndende Dalen var næ rforestaaende.
V ed ,en Somm erforestilling 18 2 3 gik fo r sidste Gang et S ty k k e a f
K otzebn e over Scenen som N yh ed: „ D e n s k i n s y g e K o n e “ , som
han med stor U generthed havde skaaret ud a f Colman og G arrick s
Fem aktskom ed ie, sammendraget til to A k te r og tilberedt efter sin
egen R e ce p t.
Men hans ældre Komedier vedblev endnu længe at
spøge i R epertoiret, om end med stæ rkt blegnende G lan s, og fø rst
den 2 3 . F e b ru a r 18 4 3 sagde hans Muse det uigjenkaldelige F a rv e l
med den sidste Opførelse a f „D en lige V ei er den b ed ste“ .
I ffla n d o g K o tz e b u e n æ v n e s g je r n e i sam m e A a n d e d ræ t,
m e n m e d U r e t t e ; som d e r e r F o r s k je l p a a d e to F o r f a t t e r e s
s æ d e lig e o g k u n s tn e r is k e S a m v it t ig h e d , s a a le d e s e r d e r d e t
o g s a a p a a d e re s S t illin g t il v o r S c e n e .
J o m in d re A lv o r ,
d e s s tø rr e P u b lik u m , o g d e rfo r b le v K o t z e b u e m e d s in e tre -
o g h a lv fje r d s in d s t y v e p a a D a n s k o p fø rte K o m e d ie r la n g t d e n
D o m in e r e n d e i S am m e n lig n in g m e d Iffla n d (I. S . 5 4 0 4 4 ), a f
h v e m A lt i A l t t y v e S t y k k e r e re o p fø rte , h v o r til d o g m a a b e
m æ rk e s , a t F o r h o ld e t s t ille r s ig n o g e t a n d e rle d e s, n a a r A n t a lle t
a f A k t e r læ g g e s t il G ru n d fo r B e r e g n in g e n , id e t K o t z e b u e d a
n a a e r lid t op o v e r d e t D o b b e lte a f Iffla n d , h v is fle s te K o m e d ie r
e re H e la ft e n s t y k k e r p a a fire o g fem A k te r . I d e n h e r b e h a n d le d e
P e r io d e s p ille d e s a tte n iffla n d s k e S k u e s p il tilsam m e n h e n v e d to
h u n d r e d e G a n g e , a lts a a g je n n em s n itlig o tte Iffla n d - A ft e n e r i
S a is o n e n . I n d t il 1 8 1 1 — 1 2 e r T a lle t i j e v n S tig e n o g d a le r d e r fr a
m o d P e r io d e n s S lu tn in g , d a to a f de s id s te S a is o n e r m ø d e m e d
k u n e e n iffla n d s k O p fø re lse h v e r, j a i T id srum m e ts s id s te S p ille -
a a r e r F o r f a t t e r e n en d ik k e en e n e ste G a n g p a a R e p e r t o ir e t ,
m e d e n s h a n i s in K u lm in a tio n s tid 18 0 8— 1 0 d r e v d e t t il fem te n
F o r e s t il lin g e r i h v e r a f d e to S a is o n e r. ,
D et h yppigst spillede a f de nye ifflandske Sty k k e r, der kom
frem i dette Tidsrum , var „ A d o l f o g L o v i s e eller H v e m v i n d e r ,
som trods sin Svagh ed og nøgterne Natur gik toogtyve Ganga, baaret
oppe a f et udmæ rket Spil. Den egentlige Handling i denne F em ak ts
kom edie er m eget lille. A d o lf W illnang, et overgivent, men b ravt ungt
M enneske, er Sek retair hos B aronesse Rosenstein en ikke mere Lung
E n k e. H an elsker hendes Selskabsdam e Louise Sellm g ; men indtagen
a f hans muntre Godmodighed føler ogsaa Baronessen en J j ^ h g b e d
til ham som hun søger at dæmpe, uden at det dog lyk k es hende at
sk ju le den fo r hendes adelsstolte Broder, Overhofmester W erth al og
fo r Constant, hendes Hushovmester. De søge B eg ge at paadrage A d o lf