253 / 660
246
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
s ty k k e t „R o m i Ida, o g C o n s t a n c e “ v a r en E fte rlig n in g af
R o ssin is Stil, ik k e u d e n T a le n t og E ffek t, m en næ sten u d e n al
O rig in alitet. M n siken a f d en ita lie n sk e S ko le h av d e jo im id le rtid
sine svorne T ilhæ ngere, m e st b e sta a e n d e a f d en fo rnemm e V e rd en ,
de u d e n la n d sk e D ip lom a te r og B y en s v e lh av en d e jø d isk e F am ilie r,
og i M odsæ tning til d e t n a tio n a le M u sik p a rti h y ld e d e de M ey erb eers
lid e t b e ty d e lig e U n g d om sa rb e id e m ed en saa u d fo rd ren d e B e -
g e istrin g , a t d e t n a a ed e sin fem te og sid ste O pførelse u n d e r den
vo ld som ste M en ing skam p m ed S lag sm aa l og p a a fø lg en d e An-
.ho ldels er.
F r. H 'einr. H i m m e l s (1765 — 1814) m e st b ek j en d te
d ram atisk e Musik, S y n g e s ty k k e t „F a n c h o n , L i r e s p i l l e r i n d e n “ ,
til T ex t a f B ou illy og P a in , kom fø rst til K jø b e n h a v n i K om p o
n isten s D ø d sa ar og v a n d t e t saa alm in d elig t B ifald v e d sine
ta lrig e S anges Y nd e og K a ra k te rfu ld h e d , a t d e t n a a e d e tre o g
tre d iv e O p fø relser i n o g e t over ty v e A a r; T ite lro lle n v ar en a f
Mad. Z inck s sk jø n n e ste F rem stillin g e r. D en fru g tb a re O p era
k om po n ist J o h . S im on M a y r (1763—1845) er hos os re p ræ se n te re t
v ed sit S y n g e sty k k e „ L a n a s s a “ , ligesom den ita lian ise red e
T y d sk e rs øv rige M u sik væ rk e r h o ld t i ita lie n sk Stil, m en a f den
æ d leste A rt, lig e sa a u dm æ rk e t v e d de sk jø n n e ste M elod ier som
v ed den om h y gg elig st g jen n em fø rte K a ra k te ris tik . J fr. L ø ffler
og C etti sto d fu ld t i H ø id e m ed d eres O pgaver, og S ty k k e t
v a n d t o v e ro rd e n tlig t B ifald, m en b lev forholdsvis h u r tig t h en lag t.
J o s e p h W e i g l s (1796—1846) E n a k ts s y n g e s ty k k e „ K o n g V a l
d e m a r elle r D e d a n s k e F i s k e r e “, b e a rb e id e t a f C astelli e fte r
d e t fra n sk e S ty k k e „
Les pécheurs danois“,
op toges 1822 m est fo r
d e t n a tio n a le Em n e s S k y ld og g ik n i G ange fo r e t p a a sk jø n n en d e
P u b lik um , ud en dog a t væ k k e n o g en v a rig Opmæ rksom hed.
N aar O v e rsig ten over R e p e rto ire ts m u sik alsk e B e s ta n d
dele i P e rio d e n 1801—25 n u sk a l slu tte s med e t B lik p a a
d ets d a n s k e O r i g i n a l v æ r k e r , er d e r d e t F o rb e h o ld a t tag e,
a t p a a en en k e lt U n d ta g e lse næ r in g e n a f disses K om pon ister,
selv ik k e de, der fik stø rst In d fly d e lse p a a d en n a tio n a le Sm ag,
v are d an sk e a f H erk om st, h v o r nøie de end v ed Em b ed sstillin g
og p a a an d en M aade k n y tte d e s til d e t h jem lig e M usikliv, og
h v o r k ra ftig t de end kom til a t led e d e t i en R e tn in g , d e r fo r