461 / 660
448
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
nær op imod Tidsrumm ets U d g an g , at Omtalen a f dem re tte lig st
hører hjemme nnder F rem stillin g en a f den fø lg end e P e rio d e s
T h ea terliv.
D en littera ire H o vedb eg ivenh ed i T y v e rn e , V a u d e v i l l e n s
F rem kom st, fik fo r S ku ep lad sen en B e ty d n in g , som ingen anden
siden dens Oprettelse.
J o h a n L u d v i g H e i b e r g v a r 18 2 2 b le v en udnævnt til
L e k to r i dan sk S p ro g og L itte ra tu r v ed K ie ls U n iv e rsite t. H an
fø lte sig „i alle H en seend er u tilfred s med sin S tillin g “ , og hele
hans H igen g ik ud paa at sk ab e sig en Mu lighed fo r ig je n at
vend e tilb ag e til den H o v ed stad , i h vis aand elige M ilieu han
ene kunde trives. D a han gjæ sted e sin F ø d e b y i Somm erferien
18 2 5 , syn tes han at skim te en saadan M u lighed i en n y lig sted
funden Theaterb egivenhed . Mod S lu tn ing en a f Saison en v a r den
ham bo rgske S angerind e D em oiselle E m i l i e P o h lm a n n optraad t
som G jæ st, fø rst ved en K o n ce rt, dernæ st i S cen e r a f „ Jæ g e r
b rud en “ , „B a rb e re n “ og „P re c io s a “ , endelig i et a f sine F o r c e
numre, den unge F r u L o u ise von S ch lin g en i „D ie W ien e r in
B e r lin “ , en ty d s k „L ie d e rp o s s e “ , h vis k v in d e lig e H ovedperson
optræder i en Soub rettes F o rk læ dn ing . D em o iselle Pohlm ann
v a r en ik k e g an sk e ung, fix og tiltalende D am e med et elegan t
Væ sen og ty d e lig e S p o r a f fo rhenvæ rende S k jø n h ed ; hendes
Stemm e v a r ik k e uden L y d e , men hun b ru g te den med Sm a g
og fo rstod at poin tere et K o u p le tfo red rag med K v ik h e d og
Y n d e , medens hun ellers ik k e b esad stø rre E v n e r som S k u e
sp illerinde end saadanne, som man nøies med hos K u n s t a f
anden R a n g . Men som F remm ed v a r hun — ik k e m indst v e d
sit yd e rst moderne d istingvered e T o ile tte — v is pa a at g jø re
L y k k e i det lille k jøb enhavn ske Sam fund, og især hos dets fine
og fornemme P o rtion v an d t hun et saadan t R y , at den endog
gjennem B lad en e lod Ønsker komme tilo rd e om at se hende