462 / 660
VAUDEVILLEN.
449
v a rig t k n y tte t til S cenen , en F rem tid , som Dile. Pohlm ann
syn tes at v ille hab ilitere sig til ved- at optræde paa D an sk under
et senere B e sø g . I „D ie W ien er in B e rlin “ støttedes hun fo r
trin lig t a f N ielsen som den ungdommelig muntre B o n v iv an t
F ran z og B y g e som den godmodigt gem ytlige W iener Hubert,
og S an g fa rcen
g jo rd e saa al
m indelig
L y k k e , at den
m aatte opføres
fire G ange i
S aison en s sid
ste U g e
og
g je n ta g e s ved
de d e refte r fø l
gende Somm er
skuesp il. P a a
denne Omstæn
dighed støtte
de H e ib e r sit
H aab om, at
denne d ram ati
sk e G en re med
H eld
m aatte
kunne lad e sig
omplante p aa
dan sk Grund.
D en v a r ham
v e l
b ek jend t
b aade i sin tyd-
E m i l i e
P o h lm a n n .
sk e
Og
n a vn lig
Efter et tydsk Litliografi.
i sin fran sk e
Fo rm . T id t og ofte havde han i P a ris moret sig over det eien-
domm elige F o red ra g , som de fran ske Skuesp illere havde uddannet
til B r u g fo r V aud evillen . Saaledes som H eiberg havde fo re
fundet den i P a ris, v a r den et T vangsp roduk t a f Lovg ivn ingen .
K u n de p riv ile g e red e Theatre havde B e t til at dyrke det egen t
lig e Sku e sp il, medens de andre Scener havde at holde sig til