468 / 660
DEN OTTE OG TYVENDE JANUAR.
APRILSNARRENE.
455
skammethed.
I K jøb en h avn , ja hele L an d e t over drøftedes
V aud evillen s B e re ttig e lse som Skuesp ilart og som Lok a lsa tire ,
og S trid ssk rifter, P arod ie r og B lad a rtik le r b ar et P a r A a r igjen -
nem V ed til det brændende Spørgsm aal.
D et b ed ste B e v is fo r Fuldstændigheden a f den n ye D ig t
arts S e ir va r, at den allerede ko rt efter sin F rem kom st b le\
funden væ rd ig til at fo rherlige Kongehu sets F e std a g e . Collin
b ad H e ib erg sk rive en V au d e v ille , der hyldede F red e rik den
S je tte i An ledn ing a f hans Fødselsdag, og i L ø b e t a f nogle faa
U g e r b le v „ D e n o t t e o g t y v e n d e J a n u a r “ til, opført første
G an g den 5. F eb ru a r 1826, men hen lagt allerede efter den sjette
Opførelse i samme Maaned. S ty k k e t er et L e iligh ed sarb eid e og
try k k e t a f Led ighed en , uden kom isk F y ld e og S aft, tvungen t i
sin In trig e og — natu rligvis imod Fo rfatteren s H en sigt
k jø lig t
endog i den P an e g y rik , som yd es den høie Fød selsd ag. U d fø ielsen
g a v et n y t E xem p e l paa Skuesp illernes vran ge Opfattelse a f
V au d e v illen som en F a r c e , der tillod endog de dristigste O ver
sk rid e lse r af Sømmelighedsgrænsen. Som tre a f de B o rgere , dei
stim le sammen fo r at høre S angen fra F ru v. Grammens A ltan ,
havde de Ud førende klædt og m askeret sig saaledes, at de indtil
de m indste En k elth ed e r lignede tre velk jend te k jøbenhavn ske
P e rso n ligh ed e r: Foersom den fo r sine flittige B e sø g i alle B y e n s
K ir k e r b ek jend te Ju s tits - og „H øim esseraad “ H jorthøi, Holm den
saakald te ' ev ige Sm ed “ i Sto re K ongen sg ad e og S tag e endog
en afdød K o lle g a , Skuesp iller Quist.
Saadanne U tilbø rlighed er v a r en stor D el a f Publikum
tilbø ielig til at sk rive paa H eib erg s R egn in g , idet det v a r en ret
alm indelig T ro , at han g a v Skuespillerne Anvisn ing paa slige
a risto fan iske V irkem id ler. Denne Opfattelse virkede tilbage paa
Opfattelsen a f hans kom iske D igtn ing, idet man antog, at dens
S atire h avd e en bestem t person lig Adresse, og som F ø lg e heraf
fik tra v lt med at paapege dens levende Modeller. Isæ r den
tred ie a f V aud evillern e, „ A p r i l s n a r r e n e eller I n t r i g u e n i
S k o l e n “ , g a v ved sit Em ne An ledn ing til et form eligt A n g iv e n
med H en syn til de Skolem ennesker, F o rfa tteren skulde have
h av t fo r Øie under sin Sk ild rin g a f F r u B itterm andels Institut,
saa at der udpegedes fire Gange saamange Læ rere og Læ re r
ind er i E g en sk a b a f F o rb illed e r, som der fandtes P erson er i