473 / 660
460
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
E ft e r den lange F a s te g ik P ub likum med glubende A p p e
tit p a a „K o n g Salomon og Jø r g e n H a ttem ag e r“ , da denne V a u d e
v ille kom frem pa an y i. M idten a f Ja n u a r 18 2 7 ; den fu lgtes
U g en efter a f „A p rilsn a rren e “ , og end elig kom den 12 . F e b ru a r
„R e cen sen ten og D y r e t“ til anden Opførelse. B o g en om V a u d e
villen h avd e g jo rt sin V irk n in g : P u b likum mødte med ko rrig ered e
A n sku elser, S ty k k e t g jo rd e a lm indelig L y k k e og naaede inden
Saisonen s Ud løb sin tiende F o re stillin g . A d s k illig e F o rk o rte ls e r
v a re fo retagn e, og den op rindelig altfo r v id tlø ftig e S lu tn in g s
scene v a r b leven helt om arbeidet. I denne n ye S lu tn in g d rev
H e ib e rg L ø ie r med det høistæ rede Pub likum p aa en aandfuld
M aade, som kun de Fæ rre ste opdagede. „D e r ge stiefelte K a t e r “
a f T ie c k indeholder en Scene, h vo r T h ea terd ig te ren o verfald es
fra alle S id e r a f sit rasende P ub likum og ik k e seer nogen anden
U d v e i til at tæmme de vilde U h y re r end v ed at raab e pa a „d er
B e s ä n ftig e r.“ D enne har stra x H jæ lpen red e ; han k jen d er sine
F o lk og veed , at er der Noget, de ik k e kunne modstaa, saa er
det K lo k k e sp ille t fra „T ry lle flø ite n “ . S a a sn a rt de høre de fø rste
Ton er a f denne deres Y n d lin g sm e lo d i, b liv e de ø ieb lik k e lig
tamm e: „A b e r og B jø rn e komme tilsyne og danse ven lig t om
k rin g „d er B e s ä n ftig e r“ , lig e sa a Ørne og andre F u g le sam t to
E le fa n te r og to L ø v e r.
B a l l e t o g S a n g .
D e F i r fø d de de. Das klinget so herrlich —
F u g le n e . D as klinget so schön —
S a m le t K o r . Nie hah’ ich so etwas gehört noch gesehn.
H e refte r danses der a f alle de T ilstedevæ rende en k on gelig K v a
d rille med K o n g e n og hans H o fstat i M idten. B ifa ld sy ttrin g er
og L a tte r over det Hele.
Man re iser sig op i P a rte rre t, fo r
rig tig t at s e ; nog le H atte falde ned fra G a lle rie t.“ M ed en
S k je lm b a g Ø ret g a v H e ib e rg sit S ty k k e en U d g a n g , som
b enytted e denne Id e . D a det opb ragte Pub likum stim ier sammen
om T rop fo r at banke ham, kommer Madame Vo ltisub ito ham
til H jæ lp i y d e rste Ø ieblik, led sage t a f T a sk en sp ille ren Nonpareil,
hvem hun tilra ab er et
„Jouez, Monsieur, jou ez!11
„N onpareil slaaer
K lo k k e sp ille t, A lle bevæ ge sig d erefter i T a k te n “ til S lu tn in g s
sangens M elodi a f „T ry lle flø iten “ :