462
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
k ra ftig e re ud i den skjønne S lu tn in g ssan g , h vis T e x t med fu ldeste
F ø ie b etegn er F o rfa tte ren s og K om pon isten s Sam arb eide som
„en tæt F o ren in g a f Ord og T o n e r“ , en D evise , de b ed ste a f
de
h eib erg ske
Y aud eviller med
ik k e m indre R e t
kunde bære.
K u n sexten
D a g e efter „ E t
E v e n ty r i Rosen -
borg H a v e “ kom
„D e U a d s k i l
l e l i g e “ frem d.
1 1 . Ju n i 18 2 7 ved
den fø rste a f de
Somm erfo restil
linger, som det
saakald te „V a u
d e v illeselsk ab “
g a v under D ire k
tion a f H e ib erg ,
L . Z in c k og R o
senkilde.
S e x
G ange g ik den
n ye V au d e v ille
i Somm erens
L ø b og er i det
H e le opført hen-
imod de h alv-
andethundrede
G ange. I sin S a-
„ E t E v e n t y r i R o s e n b o r g H a v e .“ 1 1 . S c e n e .
^ r e
e r ¿ e n n e
V i n t e r
(til Charlotte).
De undskylder, at je g nu ikke V a n d
o v i l l o
d o n
længere benytter det aftalte Tegn; det behøves jo ikke
mere, thi for lidt siden kjendte De mig jo paa det.
P aa
G e n g a n g
d y
best og mest a l
ment rammende, i sin K om ik den gen ialeste. E n ægte national
S k av an k , de aarlange F o rlo v e lse r, er lier b leven Em ne fo r Lu n e ts
k aad este L e g , og der undes den ik k e R o , fø r den h ar udtømt