475 / 660
ET EVENTYR I ROSENBORG HAYE.
461
„Det klinger saa herligt, at danse je g maa!
Nei Mage til K lokker vist aldrig man saae!“
Og som T rop s Publikum paa Seenon fald t tilføie fo r denne
K la n g , v a r ogsaa Publikum paa T ilsku erp lad sen glad og for-
nøiet, klappede og lo — og stillede sig, uden at ane det, i
N iv e au med de Umælende i „D er gestiefelte K a t e r “ .
E ndnu inden Saisonens U d gan g kom en n y V aud eville
til Opførelse, „ E t E v e n t y r i R o s e n b o r g H a v e “ , der spilledes
fø rste G an g den 26. Mai 18 2 7 og stod paa P lak a ten n ver a f de
sidste fem Fo restillin g saften e r; sammen med „R ecen sen ten og
D y r e t“ sluttede den Saisonen 18 2 6—27. Man tør i denne Om
stænd ighed se et V idn esb yrd om, at Oppositionen mod V aud e
v ille rn e nu h avd e tab t sin K ra ft, og den L y k k e , den sidste a f
dem gjo rd e, v a r i denne Henseende saameget desmere o ver
bevisende, som Ud førelsen kun delvis tra f den rette Tone. H elt
i S ty k k e ts A and spillede kun Mad. W exschall som Charlotte,
J f r . P a tg e s som Christine, F ryd end ah l som V in ter og Ro senk ild e
som Peter, medens Mad. W in sløw ik k e besad F e stiv ita s nok til
at g iv e Mad. Sommer den rette kom iske Idealitet og Cetti v a r
uden al An stand og G ratie i Hum legaards taknem lige Ro lle.
H e ib e rg h ar i tredie U d gave a f sine S k rifte r indlemmet „ E t
E v e n ty r i Ro senbo rg H a v e “ i V audevillernes A fd e lin g , uagtet
S ty k k e t fo rm elt a fv ig e r fra denne K a teg o ri derved, at Musiken
ik k e er v a lg t ud a f forskj ellige existerende musikalske Væ rker,
men kom poneret til Texten a f W e y se , hvorfor dets officielle
B e te g n e ls e ogsaa er „O perette“ .
Skulde Nogen kunne give
K o n g en sh a v e s K a ra k te r et musikalsk U d try k , maatte det vel
væ re W e y se , der i en lang A arræ kke lige til sin Død boede
lig e o v e rfo r den i K ronp rin sessegade (nuværende Nr. 36, hvor
M indetavlen er indmuret). Ouverturen er da ogsaa et helt Tone-
m aleri a f L iv e t i P ark en , med Motiver, der minde om E x e rc e r-
p lad sen s m ilitaire Optrin, Amme- og B ø rn evrø vl, Pen sion ist-Idyl
oo- F o rlo v e lse s -E ro tik samt Hoved situationerne i det Skuesp il,
den sk a l indlede. I den lange Introduktion, under hvilken de
to V en n e r træde ind , kommer Havens skjæreste Sommerpoesi
tilo rde, h vo rp aa Musiken fø lger Handlingen mere som en ara
b e s k a g tig L e d sa g e lse a f Sam talen end med Uddybelse a f
e
o-ivne An ledn in g er til musikalsk Selvstændighed, indtil den toner