480 / 660
466
t
>
e t
k o n g e l i g e
t h e a t e r
1825—49.
e v ig t fo rlovede Am alie, W in sløw som den vran tn e og sk in syg e
K lis te r, R o sen k ild e som den fo rlo rn e P ræ st og J f r .
Patges
i den
BackfL sch -Ro lle, som H e ib e rg her fo r tred ie og sidste G an g
h avd e sk re v e t fo r hende.
E fte r nogle A a rs P au se , ud fyld t a f andre og større d ra
m atiske A rb e id e r sam t a f den store P o lem ik om O eh len sch lager,
fu lg te som den syv en d e V au d e v ille „ K j ø g e H u u s k o r s “ , hvis
fø rste Opførelse fand t S ted den 28. N ovem ber 18 3 1.
D en er
m ind re fris k og frod ig end sine F o rg jæ n g e re , H and lingen noget
kun stmæ ssigt kon stru eret paa Sand syn ligh ed en s B e k o stn in g og
det m u sik alsk e A p p a ra t v id tlø ftig e re og mere sammensat, end
det efter H e ib erg s egen T h eo ri stemmer med V aud evillen s lette
B y g n in g . Men der v a r Opfindsomhed i Situationerne, n y e T ræ k
i K a rak te rsk iz z e rn e , og i en fo rtrin lig Ud førelse hævdede S t y k
k e t sin P la d s p aa R ep e rto ire t, sk jønd t det med H en syn til Op
fø relsernes A n ta l staaer p aa det næ stnederste T rin i Ræ kk en .
— D en 29. Ja n u a r 18 3 3 , til F e stfo re stillin g en i A n ledn in g a f
K o n g e n s F ø d se lsd a g , g ik „D e D a n s k e i P a r i s “ fø rste G an g
o ver Scenen .
Ud en at væ re n oget L e ilig h e d ss ty k k e egnede
denne V au d e v ille sig udmæ rket til at hædre D ag en s H ø itid ; i
en varm ly ris k Tone h yld ed e s Fæ d reland et og K on gehu set, og
i hele det Thema, h vo ro ver H and lingen v a r b y g g e t , dannede
Sjæ lland s skjønne K y stn a tu r og overhovedet H jem læ n g slen mod
D anm ark Grundtonen. M edens disse S tem n inger mere end et
h alvt A arhund rede igjennem h ave h a v t deres D el i den Y n d e st,
som Pub likum har v iist „D e D an ske i P a r is “ , har S ty k k e t i de
sn ildt opfundne M isfo rstaaelser, som H and lingen frem kalder, i
det liv lig e R e p lik sk ifte , i den virk somm e Modsætning mellem
fran sk e og dan ske F igu re r, i sin F rem stillin g a f en v e lk je n d t
P a rise rlo k a lite t og i sine fixe S an g e selvstæ nd igere E g en sk a b e r,
der fo rk la re det B ifa ld , det har vundet. F y ld ig s t sam ler dette
sig dog om en B ifig u r, som Skue sp ille ren s Genie fo rvand lede til
S ty k k e ts o rig in aleste og natursandeste S k ik k e ls e : den jy d s k e
L an d so ld a t og O fficersoppasser M ikkel, der i Ph iste rs U d fø relse
fik en V irk n in g , som F o rfa tte ren a ld rig h avd e drømt om. O ver-
skou siger, at P h iste r h avd e „fan ta sere t sig denne F ig u r frem
a f D ig te ren s S k ild rin g “ . D ette U d try k er m isvisende, th i M ikk el
er m alet
ad vivum
eller ia lfa ld efter en Im pu ls fra det v irk e lig e